KVALITETSSTANDARD FOR

PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP

I TØNDER KOMMUNE

2014

Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 19. december 2013

2

1. Om kvalitetsstandarden

Kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp danner grundlaget for afgørelser om,

hvilke hjemmehjælpsydelser borgerne i Tønder Kommune kan modtage. Dermed afspejler den

det politisk fastsatte serviceniveau.

Kvalitetsstandarden har 4 dele:

1. Om kvalitetsstandarden

2. Hvordan søger man om hjælp, og hvordan tildeles hjælpen?

3. Serviceniveaubeskrivelser af de enkelte former for hjælp inden for personlig og praktisk

hjælp.

4. Praktisk og lovgivningsmæssig information.

2. Hvordan søger man hjælp, og hvordan tildeles hjælpen

Kriterier for tildeling

En borger kan være berettiget til hjemmehjælp, hvis borgeren på grund af fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer er ude af stand til eller kun med megen

besvær kan løse nødvendige praktiske opgaver i hjemmet eller varetage den personlige pleje.

Der skal foreligge en ansøgning fra borgeren. Pårørende, læge og hjemmepleje m.v. kan dog

rette henvendelse på vegne af borgeren, såfremt det er aftalt med denne.

På baggrund af en konkret og individuel vurdering afgøres, hvilken hjælp borgeren kan

tilbydes. Afgørelsen træffes i et samarbejde mellem borger og visitator og tager udgangspunkt

i hjemmets samlede ressourcer. Borgeren kan ikke forvente at få hjælp, hvis der er andre i

husstanden, der kan løse opgaverne.

Rehabilitering

 

hjælp til at klare sig selv

I Tønder Kommune arbejdes der med rehabilitering. Det vil sige, at der som en integreret del

af visitationen til hjemmehjælp sker en vurdering af, om den enkelte borger gennem målrettet

træning og rehabilitering i eget hjem kan bringes til at klare sig selv uden hjemmehjælp eller

med begrænset hjælp. Hvis borgeren skønnes at kunne blive helt eller delvist selvhjulpen

gennem et tilbud om rehabilitering, vil borgeren blive visiteret til dette.

Borgerens mulighed for rehabilitering vurderes af en ergoterapeut fra hjemmeplejen.

Rehabilitering er

 

”hjælp til igen at kunne klare sig selv”.

I samarbejde med borgeren fastlægges målet for rehabiliteringsforløbet, og der udarbejdes en

plan for, hvordan målet skal nås. Målet fastlægges med udgangspunkt i de daglige aktiviteter,

som borgeren ønsker at blive i stand til at klare på egen hånd. Ergoterapeuten vil løbende

foretage opfølgninger på rehabiliteringsforløbet.

3

Visitering til personlig og praktisk hjælp

Senest 2 hverdage efter borgers henvendelse om hjemmehjælp vil kommunens visitator

kontakte borger og aftale et besøg indenfor 14 dage. Akut behov for personlig hjælp visiteres

og igangsættes altid samme dag.

Er der tale om en ansøgning om praktisk hjælp vil visitator vurdere, om borger kan udføre

opgaverne selv, hvis de deles op over flere dage. Visitatoren vurderer også, om borgeren selv

kan udføre opgaverne, hvis der anvendes hensigtsmæssige arbejdsstillinger eller

arbejdsredskaber, f.eks. selvkørende støvsugere.

Visitator udarbejder et aftaleskema, som beskriver afgørelsen om den tildelte hjælp,

begrundelse for og formål med hjælpen, samt for hvilken periode hjælpen gives.

Under samtalen mellem borger og visitator er borgeren velkommen til at have en bisidder

med. Bisidderen kan være en pårørende eller en god ven. Bisidderen må ikke være en

medarbejder fra en leverandør af hjemmehjælp.

Borgeren, der er bevilget hjælp, har pligt til at kontakte visitatoren ved ændringer i tilstanden,

som betyder, at hjælpen skal justeres.

Personalet, der yder hjælpen, har ligeledes en oplysningspligt ved ændringer i borgerens

tilstand, som betyder, at hjælpen skal justeres.

Visitator foretager efter behov en revurdering af den visiterede hjælp.

4

3. Beskrivelse af serviceniveau for de enkelte opgaver

Personlig pleje

Målgruppe

En borger kan være berettiget til hjælp, hvis borger på grund af fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer er ude af stand til eller kun med megen

besvær kan varetage den personlige pleje.

Formål

Formålet med personlig pleje er at støtte og hjælpe en person, som har fået en

funktionsnedsættelse i et kortere eller længere tidsrum således,

Borger bevarer eller genvinder den for borger bedst mulige sundhedstilstand

Borger får sundhedsfaglig vejledning.

Aktiviteter, der kan gives støtte til

Bad

Personlig hygiejne

Af- og påklædning

Toiletbesøg

Hudpleje

Hjælp til hjælpemidler

Forflytninger

Vending

 

lejring

Balancetræning

Træning gennem hverdagsaktiviteter

Planlægning af hverdagsaktiviteter

Udluftning og oprydning i forbindelse med personlig pleje.

Sengeredning.

Støtten og hjælpen tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ydes på en måde, der

støtter den enkeltes evner til at klare sig selv.

Serviceniveau

Personlig pleje kan iværksættes fra dag til dag og vil senest blive iværksat indenfor 1 uge efter

afgørelsen er truffet.

Personlig pleje kan ydes 24 timer i døgnet alle ugens dage.

Aftalte tidspunkter for personlig pleje skal overholdes. Borgeren vil blive kontaktet telefonisk

ved afvigelser ud over +/- 30 min.

Ved tryghedsbesøg i forbindelse med bad, vil det blive vurderet, om hjælpen kan erstattes af

et nødkald.

5

Måltider, mad og drikke

Målgruppe

Borgere som på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale

problemer er ude af stand til eller kun med meget besvær kan varetage opgaver i forbindelse

med ernæring.

Formål

Formålet med støtte og hjælp til ernæring er, at støtte/hjælpe en person i et kortere eller

længere tidsrum således:

Borgers mulighed for at vælge en sund og ernæringsrigtig mad sikres.

Der indtages tilstrækkelig væske og føde.

Fejlernæring forebygges og borgers velvære og trivsel sikres.

Aktiviteter, der gives støtte til

Der ydes støtte og hjælp til ernæring og hjælp i forbindelse med måltider.

De enkelte opgaver kan nærmere defineres som:

Vejledning i ernæringsrigtig kost

Tilberedning af morgenmad

Tilberedning af kold aftensmad/frokost

Opvarmning af middagsmad i mikroovn.

Servering af mad og drikke samt hjælp til indtagelse.

Opvask 1 gang dagligt af service, der er brugt af borgeren.

Tømme og fylde opvaskemaskinen

Træning gennem hverdagsaktiviteter

Planlægning af hverdagsaktiviteter

Serviceniveau

Der ydes ikke hjælp til tilberedning af varm mad, medmindre der er en rehabiliterende grund

hertil.

Madservice iværksættes hurtigst muligt og senest 1 uge efter borgerens valg af leverandør.

Se mere om dette i Kvalitetsstandard for madservice, som kan ses på Tønder Kommunes

hjemmeside eller fås ved henvendelse til Myndighedsafdelingen.

Aftalte tidspunkter for måltider, mad og drikke skal overholdes. Borgeren vil blive kontaktet

telefonisk ved afvigelser ud over +/- 30 min.

6

Medicinhåndtering

Målgruppe

Borgere, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale

problemer er ude af stand til eller kun med meget besvær kan håndtere opgaver omkring egen

medicin.

Formål

At støtte eller hjælpe borger i kortere eller længere tidsrum, så borger får den ordinerede

medicin korrekt.

Aktiviteter, der gives støtte til

Følgende aktiviteter kan indgå i ydelsen:

Minde borger om at tage sin medicin

Stille medicin frem som er doseret fra apotek, sygeplejerske, social- og

sundhedsassistent eller sygehus

Støtte og hjælpe med indtagelse af medicin

Træning i egen varetagelse af medicin

Aktiviteten sker under ansvar af hjemmesygeplejen, jf. Sundhedsloven § 138.

Serviceniveau

Aftalte tidspunkter for medicinhåndtering skal overholdes. Borger vil blive kontaktet telefonisk

ved afvigelser ud over +/- 30 min.

7

Psykisk pleje og omsorg

Målgruppe

Borgere, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale

problemer har behov for psykisk pleje og omsorg for at forebygge, at der sker en forværring af

deres situation.

Formål

Formålet med psykisk pleje og omsorg er gennem kortere eller længere tidsrum at støtte og

styrke borgers psykiske funktionsniveau, således det er muligt for borger

at magte dagligdagen

at bevare/styrke kontakten til omverdenen

at bevare evnen til at drage omsorg for eget liv

Aktiviteter, der gives støtte til

Vejledning og støtte til at få struktur på hverdagen.

Samarbejde med pårørende og familie.

Vejledning med henblik på deltagelse i lokale grupper og aktiviteter.

Tryghedsbesøg med henblik på, at borgeren kan forblive i eget hjem, så længe som

borger ønsker det.

Serviceniveau

Psykisk pleje og omsorg gives ikke, hvis der er mulighed for anden aktivitet, der kan dække

formålet med hjælpen.

Aftalte tidspunkter for psykisk pleje og omsorg skal overholdes. Borgeren vil blive kontaktet

telefonisk ved afvigelser ud over +/- 30 min.

8

Posthåndtering

Målgruppe

Borgere der på grund af psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer er ude af

stand til at håndtere opgaver omkring egen post.

Formål

Formålet med posthåndtering er at støtte eller hjælpe borger i kortere eller længere tid, så

borger får taget vare på egen post.

Aktiviteter, der gives støtte til

Støtte og hjælpe med at sortere post.

Støtte og hjælpe med at kontakte netværk.

Støtte og hjælpe med at handle på et brev.

Aktiviteter, der ikke indgår

Hente post

Gå på posthuset

Serviceniveau

Posthåndtering gives som udgangspunkt 1 gang om ugen.

Fysisk handicappede kan visiteres til at få posten bragt til døren af Post Danmark.

Aftalte tidspunkter for posthåndtering skal overholdes. Borger vil blive kontaktet telefonisk ved

afvigelser ud over +/- 30 min.

9

Rengøring

Målgruppe

Borgere som på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale

problemer er ude af stand til eller kun med meget besvær kan løse nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet.

Praktisk hjælp skal betragtes som hjælp til selvhjælp, det vil sige som supplerende hjælp til

opgaver, som borgeren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun meget vanskeligt

kan udføre på egen hånd, og hvor husstanden ikke omfatter andre, der kan varetage opgaven.

Borgere, der via rådgivning, hjælpemidler, udredning og/eller træning kan blive selvhjulpne, vil

ikke kunne tildeles varig hjælp.

Borgere, der får bevilget ydelsen rengøring, vil som udgangspunkt få bevilget træning til igen

at kunne klare rengøringen.

Formål

At støtte og hjælpe en borger i et kortere eller længere tidsrum ved tab af fysiske eller

psykiske færdigheder, så boligen holdes ren.

Der gøres rent i boligens primære rum. Det vil sige svarende til 1 stue, 1 køkken, 1

badeværelse, entre, bryggers, soveværelse og gang der forbinder disse rum. Arealmæssigt ca.

60

 

65 m2.

Aktiviteter, der kan gives støtte til:

Støvsugning af gulv / gulv

 

tæpper/møbler eventuelt med selvkørende støvsuger

Gulvvask

Skift af sengelinned

Aftørring

Balancetræning

Træning gennem hverdagsaktiviteter

Planlægning af hverdagsaktiviteter

Arbejdsteknikker

Vanding af blomster indendørs.

Renholdelse af mikroovn og køleskab, hvis borgeren er visiteret til madservice.

Renholdelse af hjælpemidler til indendørs brug.

Aktiviteter, der ikke indgår i ydelsen

Opgaver, som ikke indgår i fagområdet eller kan holdes indenfor arbejdsmiljøloven.

Herudover:

Udvendig vinduespudsning.

Oprydning efter gæster eller håndværkere.

Flytning af tunge møbler, tæpper og lignende.

Speciel rengøring efter husdyr.

Udvendig trappevask (inklusiv trappeopgang).

Hovedrengøring

Serviceniveau

Praktisk hjælp

 

rengøring skal iværksættes hurtigst muligt og senest 14 dage efter afgørelsen

er truffet.

10

Rengøring tilbydes som udgangspunkt hver 14. dag på hverdage i tidsrummet mellem kl. 8.00

og 16.00.

Aftalte tidspunkter for rengøring skal overholdes. Borger vil blive kontaktet telefonisk ved

afvigelser ud over 1 time. I tilfælde af aflysning fra leverandør ydes erstatningshjælp indenfor

5 hverdage.

Aflyser borger selv besøget, gives der ikke erstatningsbesøg, medmindre det vurderes af

leverandøren, at borgeren ikke er i stand til at overskue eget behov for hjælp, eller hvis

hjælpen er aflyst på grund af uopsættelig sygehusaftale eller lægebesøg.

11

Tøjvask

Målgruppe

Borgere som på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale

problemer er ude af stand til eller kun med meget besvær kan varetage opgaver vedrørende

tøjvask.

Der ydes som udgangspunkt ikke hjælp, hvor der bor en ægtefælle/samlever eller anden

voksen på adressen, der kan varetage opgaven.

Formål

Formålet med ydelsen tøjvask er,

At borgeren har rent tøj til rådighed.

At borgerne oplever velvære ved at være ren i tøjet.

Aktiviteter, der gives støtte til

Vask i egen maskine.

Tørretumbling eller ophængning.

Lægge tøj sammen og i skab.

Planlægning af hverdagsaktiviteter

Træning gennem hverdagsaktiviteter

Arbejdsteknikker

Pakke tøj til vaskeri (til afhentning).

Skift af sengelinned

Følgende aktiviteter indgår ikke i ydelsen

Sortering af tøj.

Vask af tøj i hånden (støttestrømper vaskes dog i hånden)

Vask af tøj for andre i husstanden.

Vask af gardiner, sengetæpper, duge og uldtæpper.

Strygning og rulning af tøj.

Skift af sengelinned, når borgeren er visiteret til rengøring.

Serviceniveau

Praktisk hjælp

 

tøjvask tilbydes som udgangspunkt hver 14. dag. Tønder Kommune vasker

tøj i borgernes egen vaskemaskine. Der vaskes ikke tøj på møntvaskeri.

Hjælpen gives som udgangspunkt hver 14. dag på hverdage mellem klokken 8 og 16.

Aftalte tidspunkter for praktisk hjælp skal overholdes. Borger vil blive kontaktet telefonisk ved

afvigelser ud over 1 time. I tilfælde af aflysning fra leverandør ydes erstatningshjælp indenfor

5 hverdage.

Aflyser borger selv besøget, gives der ikke erstatningsbesøg, medmindre det vurderes af

leverandøren, at borgeren ikke er i stand til at overskue eget behov for hjælp, eller hvis

hjælpen er aflyst på grund af uopsættelig sygehusaftale eller lægebesøg.

12

Indkøb

Målgruppe

Borgere som på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale

problemer er ude af stand til eller kun med meget besvær kan varetage opgaven med

bestilling af dagligvarer.

Der ydes som udgangspunkt ikke hjælp, hvor der bor en ægtefælle/samlever eller anden

voksen på adressen, der kan varetage opgaven.

Formål

Formålet med bestilling af dagligvarer er, at den daglige husholdning hos borger opretholdes.

Aktiviteter, der gives støtte til

Støtte eller hjælp til bestilling af varer.

Sætte varer på plads.

Følgende aktiviteter indgår ikke i ydelsen

Indkøb i butik.

Besøg på posthus eller i bank

Serviceniveau

Praktisk hjælp

 

indkøb tilbydes som udgangspunkt en gang om ugen. Hvis borger visiteres til

indkøb og skal have varerne bragt ud, er det et økonomisk anliggende mellem forretningen og

kommunen. Forretningen vil således afregne udbringningsgebyret direkte med kommunen.

Aftalte tidspunkter for praktisk hjælp

 

indkøb skal overholdes. Borger vil blive kontaktet

telefonisk ved afvigelser ud over 1 time. I tilfælde af aflysning fra leverandør ydes

erstatningshjælp indenfor 5 hverdage.

Aflyser borger selv besøget, gives der ikke erstatningsbesøg, medmindre det vurderes af

leverandøren, at borgeren ikke er i stand til at overskue eget behov for hjælp, eller hvis

hjælpen er aflyst på grund af uopsættelig sygehusaftale eller lægebesøg.

13

4. Praktisk og lovgivningsmæssig information

Arbejdsmiljø

Medarbejderne er omfattet af arbejdsmiljøloven, når de arbejder i borgers hjem. Ifølge loven

skal arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Borger skal sørge for, at adgangsforholdene til boligen er i orden. Der skal være godt belyste

gange og indgangsdør, og adgangsvejene skal være ryddet for sne. Henstillinger / påbud fra

kommunen skal efterkommes, før hjælpen kan ydes.

Hjælpemidler - f.eks. el-seng og personlift, som er nødvendige af hensyn til arbejdets

udførelse, stilles til rådighed af Tønder Kommune.

Tønder Kommune udleverer en pjece:

 

Sikre og sunde arbejdsforhold i dit hjem i forbindelse

med visitation til hjælp”.

Kontaktperson

Borger tildeles en fast kontaktperson i hjemmeplejen. Kontaktpersonen kan være et lille team

af medarbejdere. Medarbejdere, der afløser den faste kontaktperson, skal være orienteret om

borgers situation.

Borger tildeles også en fast kontaktperson fra Myndighedsafdelingen i Pleje & Omsorg. Navn

på kontaktperson vil fremgå af afgørelsen / aftaleskema.

Fleksibel hjemmehjælp eller ombytningsret

Lov om social service stiller krav om, at den tildelte hjælp skal udføres fleksibelt. Det betyder,

at der er mulighed for at bytte til en anden hjemmehjælpsydelse end den, der er truffet aftale

om. Borger og leverandør, der udfører den bevilgede hjælp, har således mulighed for fra gang

til gang at aftale, hvordan udførelsen af hjælpen skal tilrettelægges.

Borger har ret til at bytte til andre former for hjælp indenfor den afsatte tid. Hvis borger

ønsker at bytte mellem personlig og praktisk hjælp, er det en forudsætning, at der er truffet

afgørelse om tildeling af både personlig og praktisk hjælp. Der er begrænset bytteret, hvis

borger har valgt flere leverandører til at udføre hjælpen.

Det er stadig kommunen, der har det overordnede ansvar for, at den hjælp, der er visiteret,

også bliver udført. Det er vigtigt, at medarbejder ud fra faglige overvejelser og sammen med

borger vurderer om en ”bytteydelse” er i overensstemmelse med borgers behov.

Hvis den visiterede hjælp fravælges eller ombyttes med en anden form for hjælp, kan der ikke

klages over, at den fravalgte hjælp ikke er udført.

Køb af ekstra hjælp

Kommunen må ikke sælge ekstra hjælp til borgere.

Kun private leverandører må levere ekstra hjælp.

Såfremt borger indgår aftale med den private leverandør om at købe ekstra ydelser, skal

borger selv betale for ydelsen. En sådan aftale vil være kommunen uvedkommende og uden

økonomiske forpligtelser for kommunen.

Valg af leverandør

Borgere i eget hjem har ifølge §§ 91-94 i Lov om social service mulighed for selv at vælge,

hvem der skal levere hjælpen. Der kan vælges mellem de leverandører, som Tønder Kommune

har godkendt.

14

I forbindelse med bevilling af personlig og praktisk hjælp, samt madservice oplyser visitator

om godkendte leverandører og udleverer informationsmateriale. Informationen kan også fås

ved henvendelse til Myndighedsafdelingen eller kan ses på kommunens hjemmeside.

Skift af leverandør

Borger kan skifte leverandør med 14 dages varsel. Borger kan skifte leverandør ved

henvendelse til Myndighedsafdelingen i Pleje & Omsorg.

Udpeget hjælper

Ifølge § 94 i Lov om Social Service er der mulighed for, at borger selv kan udpege en person til

at udføre hjælpen. Den udpegede hjælper skal godkendes og ansættes af Tønder Kommune til

det bevilgede antal timer. Yderligere oplysninger kan fås af visitator.

Tilskud til ansættelse af hjælper

Ifølge § 95 i Lov om Social Service kan en person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af

nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, vælge at få udbetalt et

kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Yderligere oplysninger kan fås af

visitator.

Tilsyn - opfølgning

Tønder kommune ønsker tilfredse borgere. Derfor foretages der systematiske undersøgelser af

tilfredsheden med hjælpen, og der foretages lovpligtigt tilsyn i henhold til Tønder Kommunes

tilsynspolitik for tilbud efter Lov om social service § 83.

Lovgrundlag

Lovgrundlag for bevilling af personlig pleje og hjælp, samt hjælp eller støtte til praktiske

opgaver i hjemmet findes i Lov om social service § 83 stk. 1 og 2., samt § 84 stk. 1.

Kvalitetsstandarden skal ifølge lovgivningen revideres en gang årligt.

Klage over afgørelse

Hvis borger får afslag på hjemmehjælp eller er utilfreds med afgørelsen om tildeling eller

omfang af ydelsen, kan der klages over afgørelsen. Klagen sendes til Myndighedsafdelingen,

som revurderer afgørelsen. Hvis Myndighedsafdelingen i Pleje & Omsorg vælger at fastholde

afgørelsen, indbringes klagen efterfølgende for Ankestyrelsen. Alle afgørelser er forsynet med

en klagevejledning.

Klage over udførelsen af den leverede hjælp sendes til leverandøren. Leverandøren sender

kopi af klagesagen til Myndighedsafdelingen i Pleje & Omsorg indenfor 3 hverdage.

Skade på ting i hjemmet

Der ydes ikke erstatning, hvis der sker skade på ting i hjemmet, når uheldet sker som

hændeligt uheld under almindeligt brug ved for eksempel opvask, tøjvask og rengøring.

Erstatning kan komme på tale, hvis uheldet sker på grund af personalets uagtsomhed, særlig

klodset handling eller kådhed.

Tavshedspligt

Medarbejderne har tavshedspligt jfr. Borgerlig straffelovs § 152.