Plejehjem

 

Ydelsestype

Plejehjem

Ydelsens lovgrundlag

Serviceloven § 192

Lov om almene boliger

Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger

 

Formålet med ydelsen

At tilbyde brugere med behov for tilsyn hele døgnet en bolig med døgnbemanding.

 

Kriterier for at få tildelt ydelsen

Brugere, som er visiteret til permanent plejehjemsplads (beskrevet i kvalitetsstandarden Boligtilbud Plejehjem).

 

Beskrivelse af ydelsens indhold

Plejehjemmet skal tilbyde brugerne så hjemlige og individuelle rammer som muligt. Der skal tages hensyn til brugernes værdighed, integritet, kultur og livskvalitet, og der skal lægges stor vægt på omsorg og kommunikation.

 

Brugerne skal have medbestemmelse og indflydelse, og der skal være bruger- og pårørenderåd.

 

Der skal lægges vægt på de sociale aspekter og gives muligheder for privatliv og fællesskab. Der skal være mulighed for at brugeren kan deltage i aktivitetstilbud udenfor boligdelen. Der skal så vidt muligt tages hensyn til brugernes ønsker om aktiviteter, ture, besøg o.l.

 

Der skal være fokus på at yde en faglig kvalificeret indsats, både pleje- og omsorgsmæssigt og socialpædagogisk for at inddrage brugerne i det daglige hverdagsliv.

 

Ydelsens omfang

Hele døgnet

Krav til leverandøren

Leverandøren skal overholde forvaltningsretlige regler om tavshedspligt m.v.

 

Leverandøren skal følge anvisningerne i Helsingør Kommunes arbejdsmiljøpolitik.

 

Leverandøren skal tilbyde brugeren en servicepakke svarende til den servicepakke, der er politisk godkendt i Helsingør Kommune.

 

Leverandøren skal overholde regler og krav vedr. miljø og hygiejne.

 

Kompetencekrav til medarbejderen

Minimumskrav for at kunne udføre ydelsen er, at hjælperen har opdateret viden og er bekendt med kvalitetsstandard og mål for delydelsen.

 

Der henvises til de kompetencekrav, der er beskrevet i de politisk godkendte kvalitetsstandarder indenfor ældreområdet i Helsingør Kommune.

 

Medarbejderen skal kunne bestride det danske sprog i skrift og tale på et forståeligt niveau.

 

Krav til brugeren

Brugeren skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til.

 

Brugeren skal følge de krav, som fastsættes i arbejdspladsvurderingen. Brugeren skal acceptere brug af hjælpemidler.

 

Krav til observation og dokumentation

Leverandøren skal følge retningslinjerne i Krav og vejledning til dokumentation.

 

Leverandøren skal i samarbejde med brugeren udarbejde en handleplan (Døgnrytmeplan) for den planlagte hjælp, træning, aktiviteter o.l.

 

Leverandøren skal forebygge tab af funktionsevne f.eks. ved at motivere brugeren til at selv udføre de opgaver, brugeren er i stand til og / eller f.eks. ved at vejlede og opmuntre brugeren til at klare hverdagen.

 

Leverandøren skal observere ændringer i brugerens tilstand.

 

Leverandøren skal handle fagligt forsvarligt i forhold til brugeren tilstand.

 

Leverandøren skal dokumentere væsentlige ændringer i brugeren tilstand i elektronisk brugerjournal.

 

Leverancesikkerhed

Leverandøren skal sikre, at der er personale fysisk til stede på plejehjemmet hele døgnet.

 

Leverandør af ydelsen

De kommunale leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune.

 

De private leverandører, som har indgået aftale med Helsingør Kommune.

 

Betaling for ydelsen

Brugeren skal betale husleje, elektricitet og varme samt evt. indskud og TV-pakke, som beskrevet i Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger og Lov om almene boliger.

 

Brugeren skal tilbydes at købe en servicepakke. Prisen er afhængig af, hvor mange serviceydelser brugeren ønsker at købe, men vælger brugeren at købe alle ydelser i den fulde servicepakke, er prisen 3.930,50 kr. pr. måned (2009 niveau).

 

Kvalitetsmål og opfølgning

 

De overordnede kvalitetsmål for Helsingør Kommune er:

Ø       at brugerne er tilfredse med leverancerne og medarbejderne

Ø       at ydelserne bliver leveret med den beskrevne kvalitet

Ø       at ydelserne bliver leveret til tiden som planlagt

Ø       at dokumentationen bliver udført

 

Opfølgning foretages gennem:

Ø       lovpligtige anmeldte tilsyn

Ø       lovpligtige uanmeldte tilsyn

Ø       revurdering

Ø       stikprøvekontrol

Ø       egenkontrol

 

For den detaljerede beskrivelse af kvalitetsmål, resultatkrav og opfølgning henvises til Kravspecifikationen.

 

 


 

Personlig pleje

 

Delydelsens navn

 

Personlig pleje

Delydelsens lovgrundlag

Serviceloven § 83, stk. 1.1

Formålet med delydelsen

At sikre brugerens velvære, således at brugeren bedst muligt bevarer egne normer for personlig pleje.

 

Delydelsens indhold

Personlig hjælp omfatter hjælp til den personlige pleje, ernæring, psykisk pleje og omsorg samt målrettede pædagogiske opgaver.

 

I personlige pleje kan indgå hjælp til bad, personlig hygiejne, hudpleje, toiletbesøg, kateterpleje, stomipleje, hjælp med personlige hjælpemidler og støttestrømper, hjælp til forflytning, vending og lejring samt hjælp til ledsagelse til f.eks. spisestue.

 

I psykisk pleje og omsorg kan indgå hjælp med strukturering af dagligdagen og sikkerhedsbesøg samt psykisk hjælp og støtte. I psykisk pleje og omsorg kan desuden indgå socialpædagogiske indsatser rettet mod at hjælpe udadreagerende demente brugere eller rettet mod at give socialpædagogisk støtte til yngre fysisk handicappede.

 

I ernæring kan indgå hjælp med tilberedning og anretning af maden, hjælp med at spise og drikke, samt hjælp med at give doseret medicin.

 

I målrettede pædagogiske opgaver kan indgå vejledning og rådgivning om f.eks. kost.

 

I personlig pleje kan desuden indgå hjælp i akutte situationer f.eks. at tage klokker, ledsage til undersøgelse/behandling, samt overvåge ved behov for ubetinget tilstedeværelse. Indsatser omkring indflytning og i forbindelse med dødsfald indgår også i den personlige pleje.

 

Der henvises til kvalitetsstandarder for:

Ø       Personlig pleje

Ø       Psykisk pleje og omsorg

Ø       Målrettede pædagogiske opgaver

Ø       Ernæring

Ø       Anden hjælp til brugeren

 

Særlige forhold

Brugere, som har inkontinensproblemer, skal udredes. Ved behov for inkontinenshjælpemidler, tilbydes brugeren dette.

Ledsagelse til undersøgelser / behandling udføres kun, hvis en forsvarlig aftale med hospitalet / lægen / tandlægen ikke er tilstrækkelig, og hvis brugeren ikke har pårørende, som kan ledsage.

 

Hyppighed

Personlig hjælp ydes daglig, med undtagelse af bad inkl. hårvask, som ydes 2 gange ugentlig.

 

Hjælpen tilpasses ud fra den enkelte brugers evne til at klare sig selv, og derved ud fra brugerens individuelle behov for hjælp.

 


 

Praktisk hjælp

 

Delydelsens navn

 

Praktisk hjælp

Delydelsens lovgrundlag

Serviceloven § 83, stk. 1.2

Formålet med delydelsen

At sikre nødvendig renholdning af brugerens / husstandens bolig og brugerens tøj.

 

At sikre brugeren rede penge, og sikre brugerens økonomi.

 

Delydelsens indhold

Praktisk hjælp omfatter rengøring af brugerens bolig, og den del af fællesarealerne, der hører med til boligen, og vask af brugerens eget private tøj og ved behov vaskbare dyner og puder. Desuden kan hjælp til indkøb af tøj m.v., bankærinder og hjælp til brugerens egen administration indgå

 

I rengøring kan indgå hjælp til støvsugning, gulvvask, aftørring af støv, rengøring af toilet og vask, rengøring af køkken samt rengøring af hjælpemidler.

 

I tøjvask kan indgå hjælp til vask af privat tøj, tørre tøj, lægge tøj på plads samt mærkning af tøjet.

 

I bankærinder kan indgå at hente penge i bank, betale regninger, som ikke endnu er kommet på PBS eller anden betalingsordning samt at afregne med brugeren.

 

I hjælp til brugerens egen administration kan indgå at låse penge ind i brugerens egen indkøbte eller faste pengeboks i brugerens bolig, at føre regnskab, at omdele post og at opbevare værdier i forbindelse med skifteretssager.

 

Særlige forhold

Brugeren skal tilbydes at købe rengøringsredskaber og rengøringsmidler gennem servicepakken. Hvis brugeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for at skaffe og opbevare rengøringsredskaber og rengøringsmidler i brugerens bolig. Rengøringsredskaberne og -midlerne skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige.

 

Hvis vinduespudsning ikke indgår i lejekontrakten, skal brugeren tilbydes vinduespudsning gennem servicepakken.

Hvis brugeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for at få pudset vinduer i brugerens bolig og i andelen af fællesarealerne.

 

Brugeren skal tilbydes at købe tøjvaskeartikler inkl. drift af vaske- og tørremaskiner gennem servicepakken. Hvis brugeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for vask af brugerens tøj.

 

Brugeren skal tilbydes leje og vask af linned, håndklæder og vaskeklude m.m. gennem servicepakken. Hvis brugeren ikke ønsker at købe denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for vask af linned og håndklæder m.m.

 

Der udføres kun indkøb i de tilfælde, hvor brugeren ikke har pårørende, som kan udføre hjælpen.

 

Der udføres kun bankærinder i de tilfælde, hvor brugeren ikke har pårørende som kan udføre hjælpen, selv om brugeren ikke ønsker, at de pårørende deltager i pengesager. Der hæves max 3000 kr. efter modtagelse af fuldmagt. Der udføres ikke bankærinder, som kan løses med PBS eller lignende.

 

Der udføres kun hjælp til brugerens egen administration af penge, hvis det sker efter aftale med brugeren, og brugeren ikke selv er i stand til at varetage sin egen administration, og brugeren ikke har pårørende, som kan varetage opgaven.

 

Hyppighed

Rengøring af boligen ydes ugentlig. Rengøring af toilet og vask i boligen samt omkring sengen ydes daglig ved behov.

 

Tøjvask ydes ugentlig. Indkøb af tøj m.v. ydes efter behov.

 

Bankærinder ydes månedligt. Hjælp til brugerens egen administration ydes efter behov.

 

Der henvises til Helsingør Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ, 1999 med efterfølgende opdateringer.

 

 


 

Sygepleje

 

Delydelsens navn

 

Sygepleje

Delydelsens lovgrundlag

Sundhedsloven § 138

Formålet med delydelsen

At imødekomme behov i tilslutning til sygdomsbehandling.

Delydelsens indhold

Sygepleje omfatter hjælp til målrettede pædagogiske opgaver, undersøgelser og behandling samt hjælp til medicingivning og medicinadministration.

 

I målrettede pædagogiske opgaver kan indgå vejledning og rådgivning om f.eks. medicin, kost, injektionsteknik, støttestrømper, kateter og stomi.

 

I undersøgelser og behandlinger kan indgå hjælp til sårpleje, kateterskift, stomiskift, sondeskift, sondeernæring, IV-ernæring, IV-væske, posedialyse og målinger af blodsukker, blodtryk, temperatur o.l.

 

I medicingivning og medicinadministration kan indgå hjælp med at få doseret medicinen, at få insulin, injektioner, drop, plaster, klyx, øjendrypning o.l.

 

I sygepleje kan desuden indgå hjælp i akutte situationer f.eks. ved akut sygdom. Indsatser omkring indflytning og i forbindelse med dødsfald kan også indgå i sygepleje.

 

Der henvises til kvalitetsstandarder for:

Ø       Målrettede pædagogiske opgaver

Ø       Undersøgelser og behandling

Ø       Medicingivning / Medicinadministration

 

Særlige forhold

Brugere, som har medicin, der kan dosisdispenseres, skal have medicinen dosisdispenseret.

 

Hyppighed

Sygepleje ydes efter behov.

 

 


 

Aktiviteter

 

Delydelsens navn

 

Aktiviteter

Delydelsens lovgrundlag

Serviceloven § 86

Formålet med delydelsen

At fastholde funktioner og færdigheder med det mål, at brugeren klarer sig selv mest muligt.

 

At forebygge tab af funktioner og færdigheder.

 

At skabe mulighed for socialt samvær og oplevelser.

 

Delydelsens indhold

Aktiviteter omfatter hjælp til træning, hjælp til deltagelse i aktiviteter og målrettede pædagogiske opgaver.

 

I træning kan indgå hjælp til vedligeholdende træning, hjælp til genoptræning efter sygdom samt lindrende fysioterapi i terminalstadiet.

 

I aktiviteter kan indgå information om aktivitetsmulighederne, deltagelse i aktiviteter i boligenheden, i dagcenter, udflugter, fester, gåture o.l.

 

I målrettede pædagogiske opgaver kan indgå vejledning og rådgivning om f.eks. hjælpemidler, redskaber og selvtræning.

 

Der henvises til kvalitetsstandarder for:

Ø       Træning

Ø       Aktiviteter

Ø       Målrettede pædagogiske opgaver

 

Særlige forhold

Træning og aktiviteter vil som udgangspunkt blive gennemført på hold og i grupper.

 

For deltagelse i dagcenteraktiviteter enten i dagcenter eller i boligenheden opkræves dagcenterkontingent.

 

Hyppighed

Træning ydes generelt 2 gange ugentlig. Træningen tilpasses ud fra den enkelte brugers behov.

 

Aktiviteter i dagcenter tilbydes generelt 2 gange ugentlig. Aktiviteter indgår desuden i hverdagslivet i boligenheden, og tilpasses ud fra den enkelte brugers behov.

 

 


 

Madservice

 

Delydelsens navn

Madservice

 

Delydelsens lovgrundlag

Serviceloven § 83, stk. 1.2

Formålet med delydelsen

At brugeren kan bevare eller genoprette en tilfredsstillende ernæringstilstand.

 

Delydelsens indhold

Madservice omfatter tilbud om ernæringsmæssigt rigtigt sammensat kost.

 

Maden skal overholde de anbefalinger, der fremgår af ”Anbefalinger for den danske institutionskost” f.eks. energifordeling, vitaminer, mineraler, sammensætning af protein, fedt og kulhydrater.

 

I madservice kan indgå normalkost eller diæter / specialkost, som er lægeordinerede, eller når brugeren har et utilsigtet vægttab / lavt BMI, og derfor har behov for energiberiget kost.

 

Krav til hygiejne og egenkontrol

Leverandøren skal leve op til en hver tid gældende regler for hygiejne og egenkontrol.

 

Særlige forhold

Brugeren tilbydes madservice gennem servicepakken.

 

Hvis brugeren ikke ønsker at købe hele eller dele af denne ydelse gennem servicepakken, skal brugeren og / eller dennes pårørende selv sørge for indkøb og tilberedning af mad. Maden skal kunne opbevares i brugerens bolig, og den varme mad skal kunne opvarmes i mikrobølgeovn.

 

Brugeren kan afbestille mad og drikkevarer 3 dage før, f.eks. når brugeren ikke er hjemme pga. besøg eller ved planlagt indlæggelse. Ved akut indlæggelse afbestilles maden af personalet samme dag.

 

Brugerens skal tilbydes at kunne købe øl, sodavand, vin og spiritus.

 

Hyppighed

Madservice ydes mindst 5 gange daglig, heraf 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider.

 

 


 

Drift af plejehjemmet

 

Delydelsens navn

 

Drift af plejehjemmet

Delydelsens lovgrundlag

Serviceloven § 192

Lov om almene boliger

 

Formålet med delydelsen

At sikre plejehjemmets drift

 

Delydelsens indhold

Driften af plejehjemmet skal sikre, at brugerne kan færdes og opholde sig i fremkommelige og tempererede omgivelser, som er rengjort således, at der ikke er lugtgener eller forhold, der kan karakteriseres som uhygiejniske eller giver forøget sundheds- eller infektionsrisiko.

 

Desuden skal driften sikre, at brugere og pårørende kan blive serviceret administrativt.

 

Følgende elementer kan indgå i delydelsen:

Ø       Sikring af rene og fremkommelige udendørs gange og stier. Græs, buske og hække samt sne må ikke hindre en sikker fremkommelighed.

Ø       Sikring af vand- og energiforsyning således at brugerens bolig og plejehjemmet har vand, lys og varme.

Ø       Sikring af indvendig og udvendig vedligeholdelse ifølge den huslejemæssige aftale omkring plejehjemmet.

Ø       Sikring af vedligeholdelse og rengøring af servicearealer inklusive vinduespudsning samt drift af vaskeri

Ø       Sikring af istandsættelse af bolig inden indflytning af ny beboer

Ø       Sikring af at de fornødne hjælpemidler i form af arbejdsmiljøhjælpemidler og inkontinenshjælpemidler er til stede.

Ø       Sikring af opkrævning af husleje og servicepakkebetaling inklusive dagcenterkontingent

 

Omfang

Omfanget af driften varierer afhængigt af lovgrundlaget.

 

 


 

Servicepakke

 

Delydelsens navn

 

Servicepakke

Delydelsens lovgrundlag

Serviceloven § 192

Lov om almene boliger

 

Formålet med delydelsen

At tilbyde brugeren hele eller dele af en servicepakke

 

Delydelsens indhold

Følgende elementer skal indgå i delydelsen:

Ø       Madservice

Ø       Vinduespudsning, hvis det ikke indgår i huslejekontrakten

Ø       Tøjvaskeartikler inkl. drift af vaske- og tørremaskiner

Ø       Leje af linned m.m.

Ø       Toiletartikler

Ø       Rengøringsartikler inkl. rengøringsredskaber

Ø       Dagcenterkontingent

 

Desuden kan leverandøren tilbyde:

Ø       evt. forsikring

Ø       evt. copy-dan

 

Særlige forhold

Hvis brugeren ikke ønsker at købe hele eller dele af servicepakken, skal brugeren selv eller dennes pårørende sørge for de dele, der indgår i servicepakken.

 

Omfang

Indholdet i servicepakken skal som minimum svare til den politisk vedtagne servicepakke i Helsingør Kommune.