Personlig pleje

1.   Hvad er ydelsens lovgrundlag

Servicelovens § 83, stk. 1, nr. 1.

2.   Hvilket behov dækker ydelsen

Hjælp og støtte til personlig pleje.

3.   Hvad er formålet med ydelsen

At støtte og hjælpe brugeren til en god personlig hygiejne.

4.   Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen

Daglig hygiejne.

Øvre toilette: Ansigtet vaskes med vand (sæbe efter brugerens ønske). Hals - arme – overkrop vaskes med vand og sæbe. Observation af hudens udseende - evt. pleje med creme og/eller pudder.

Nedre toilette: Først vaskes genitalier med vand og sæbe efter foreskrevne retningslinier derefter vaskes bagpå. Observation af hudens udseende evt. pleje med creme og/eller pudder.

Tandbørstning og mundpleje: Børstning af brugerens egne tænder eller protese efter foreskreven vejledning.

Daglig hygiejne kan ydes som overbrusning/bad, hvis det kan ske indenfor den afsatte tidsramme til personlig pleje.

Bad, herunder hårvask.

Hjælp til mindst 1 ugentligt bruse-, kar- eller sengebad. Hårvask.

Evt. sætning af hår, inklusiv isætning af curlere.

Fodpleje: Almindelig pleje af fødder med vand og sæbe - evt. creme samt klipning af negle. Ved behov for specialbehandling henvises til fodterapeut.

Håndpleje: Almindelig pleje af hænder med vand, sæbe og creme samt rensning og klipning af negle.

Barbering: Barbering efter behov med vand og sæbe, skraber eller elektrisk barbermaskine.

Trimning af overskæg. Efterbehandling med creme/aftershave.

Frisering.

Toiletbesøg m.v.

Hjælp til at komme på toilettet, bleskift, tømme toiletstol, tømme urinkolbe.

Af- og påklædning:

Påklædning og afklædning.

Katheter og stomipleje:

Katheteret afvaskes i forbindelse med den daglige pleje efter foreskrevne hygiejniske principper.

Stomipleje: Huden omkring stomien vaskes og observeres i forbindelse med den daglige pleje efter foreskrevne hygiejniske principper.

Posen skiftes efter behov.

Hudpleje:

Almindelig hudpleje: Påsmøring af cremer m.v.

Pleje af særligt tør hud: Observation af hudens karakter.

Hjælp til kropsbårne hjælpemidler:

Hjælp til rengøring og montering af personlige hjælpemidler, for eksempel:

Høreapparat:

     - Hjælp til indstilling af styrke.

     - Rense høreapparat/øresnegl.

- Skifte batteri/ slanger. 

- Fremskaffe nye batterier.

- Sende høreapparat til eventuel reparation.

Briller:

     - Rense briller.

- Eventuelt sende briller til reparation.

 

Arm- eller benprotese:

- Korrekt placering – observation af tryksår.

Øjenprotese:

     - Øjencaviteten holdes ren.

- Korrekt placering.

Støttestrømpe:

- Hjælp til på/aftagning – observation af benenes udseende.

Støttekorset:

- Hjælp til på/aftagning.

Seksuelle hjælpemidler:

      - Hjælp til rengøring.

Forflytning:

Hjælpe i og ud af seng, hjælpe op og ned af stol, hjælpe ved vending i seng.

Der anvendes hensigtsmæssige forflytningsmetoder.

Vending og lejring:

Brugeren vendes/lejres hensigtsmæssigt eller som foreskrevet af terapeut, med den hensigt at forebygge trykmærker, liggesår eller kontraktur.

Sengeredning:

Sengeredning og evt. skift af sengelinned.

Andet:

Rengøring af hjælpemidler ved behov.

Hjælp til indtagelse af medicin.

Eventuelt andre opgaver efter individuel afgørelse.

Ydelserne kan i enkelte tilfælde byttes til hjælp med andre opgaver i hjemmet efter reglerne i servicelovens § 94, når det efter hjælperpersonalets skøn er fagligt forsvarligt. Der kan dog kun byttes mellem personlig pleje og praktisk bistand hvis brugeren modtager begge dele fra samme leverandør efter kommunal visitation.

5.   Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i den visiterede ydelse

Speciel fodpleje, speciel neglepedicure.

Skægklipning og hårklipning.

Hårfarvning, permanent og speciel opsætning.

6.   Hvem kan modtage ydelsen

Borgere, der udfra et helhedssyn vurderes til, helt eller delvist ikke at være i stand til at varetage personlig pleje.

7.   Hvad er ydelsens omfang

Ydelsen ydes efter individuel vurdering evt. døgnet rundt.

Morgenplejen ydes i tidsrummet mellem kl. 07.00 – 10.00 med mindre borgeren ønsker andet.

Hjælp til bad ydes normalt mindst 1 gang ugentligt i dagtimerne.

Anden pleje aftales individuel og hører under døgntilbuddet.

8.   Er der valgmulighed med hensyn til leverandør

Hjemmeboende brugere har efter servicelovens § 91, stk. 4, og stk. 6, mulighed for selv at vælge, hvorvidt ydelsen skal leveres af kommunen, en godkendt privat erhvervsdrivende leverandør eller en privat person efter brugerens eget valg.

Hvis brugeren har betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og dermed behov for mere end 20 timers hjælp ugentligt til pleje og praktisk bistand, kan vedkommende ifølge servicelovens § 95, stk. 2, vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Beboere i boliger, der er omfattet af lovpligtig tilsyn bliver serviceret af kommunen, jf. servicelovens § 92, stk. 1.

9.   Kompetencekrav til personalet

Fastansat personale hos kommunale eller private erhvervsdrivende leverandører skal have mindst sosu-hjælper-uddannelse eller tilsvarende. Der kan udfra en individuel vurdering stilles krav om højere kompetence i det enkelte tilfælde.

Privatpersoner valgt af brugerne skal kunne godkendes af kommunen efter en individuel vurdering.

Den person, der leverer ydelsen, skal uanset ansættelsesforhold være bekendt med kommunens gældende kvalitetsstandard og med den konkrete afgørelse i forhold til brugeren.

10.  Omkostninger for brugeren

Der er ingen brugerbetaling for varig hjælp.

Brugerbetaling for midlertidig hjælp er indkomstafhængig.

11.  Kvalitetsmål

At brugeren får mulighed for en god personlig hygiejne.

En aftale er overholdt ved levering inden for +/- 1 time.

Daglig personlig hjælp iværksættes hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter visiteringen. Ved akutte tiltag iværksættes hjælpen med det samme.

Der udpeges en fast kontaktperson, som yder den aftalte hjælp i samarbejde med brugeren. Brugeren har mulighed for at få en anden kontaktperson, hvis brugeren og hjælper ikke er på bølgelængde.

12.  Hvordan følges op på ydelsen

Dialog med brugeren ved revisitationsbesøgene.

Brugerundersøgelse efter retningslinier fastsat af kommunen.

Registrering af indkomne klager over ydelser.