Generelt tillæg til kvalitetsstandarder for Praktisk hjælp, personlig pleje og træning

 

1. Indledning

Lovgrundlag

Hvad er kvalitetsstandarder?

Kommunen har pligt til at sørge for, at der tilbydes hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp til borgere, der ikke selv kan udføre disse opgaver på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller på grund af særlige sociale problemer.

I henhold til bekendtgørelse nr. 837 af 9. oktober 2003 om kvalitetsstandarder, skal Kommunalbestyrelsen mindst 1 gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §§ 83 og 86 i Lov om social service. Samtidig skal Kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt følge op på kvaliteten og styringen af denne hjælp.

Reglerne om kvalitetsstandarder er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder m.v.

Målet med hjælpen er, jf. kvalitetsstandarden at gøre borgeren i stand til at klare sig selv eller til selv at klare så mange opgaver som muligt. Borger og medarbejder arbejder sammen om de forskellige opgaver, så borgeren i videst muligt omfang deltager aktivt og dermed har indflydelse på opgaveudførelsen.

Det har siden 1998 været lovbestemt, at kommunens serviceniveau for den personlige og praktiske hjælp skal fastsættes i kvalitetsstandarder.

Fra 2001 er det fastsat at kvalitetsstandarderne også skal omfatte den kommunale træningsindsats.

Kvalitetsstandarderne bruges til at formidle de politiske beslutninger, som Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om i Herning Kommune.

Kvalitetsstandarderne er ikke en overordnet hensigtserklæring. De skal bruges som grundlag for den daglige indsats for pleje, praktisk hjælp og træning.

Kvalitetsstandarderne opstiller klare rammer for tildeling af ydelser. Rammerne synliggør Herning Kommunes serviceniveau og de kvalitetsmål, som Kommunalbestyrelsen har fastsat.
Kvalitetsstandarderne giver sagsbehandlerne et godt grundlag at træffe afgørelser efter, ligesom kvalitetsstandarderne sammen med kontrakten og de konkrete afgørelser giver leverandøren præcise rammer for levering af ydelser til de enkelte borgere.

Kvalitetsstandarder som politisk redskab

Vigtigt ledelsesredskab

Gennemsigtighed for borgerne

Kommunalbestyrelsen bruger kvalitetsstandarder som et redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, som leveres til borgerne, og ikke mindst skabe sammenhæng mellem mål og midler.

For den kommunale myndighed skal kvalitetsstandarderne bruges til at sikre sammenhæng mellem de politiske mål, afgørelser om hjælp og leveringen af ydelserne. Standarderne er også et nødvendigt redskab i den daglige arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med tildeling af hjælpen og levering af ydelserne.

Kvalitetsstandarderne er herudover også et vigtigt redskab til at sikre gennemsigtighed på ældreområdet. Kvalitetsstandarderne skal i Herning Kommune være:

• et middel til at afstemme borgernes forventninger til kommunens faktiske serviceniveau, hvorved risikoen for utilfredse borgere mindskes
• et middel til at synliggøre borgernes rettigheder og pligter
• en forudsætning for at borgerne kan deltage i den lokale demokratiske debat om mål og indhold i ydelserne, og
• et redskab for borgerne til at vurdere, om serviceydelserne er i overensstemmelse med de politiske beslutninger.

2. Værdigrundlag og mål

Værdigrundlag

Formål

Sammenlægningsudvalget har vedtaget en vision for Herning Kommune.

Herning Kommune

• Kommunen, hvor borgeren sættes i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratisk dialog
• Kommunen, der udfolder sig livligt og dynamisk som et regionalt kraftcenter, der tør gå nye veje
• Den effektive kommune, som er kendetegnet ved udvikling, sikker drift, høj grad af fleksibilitet og et fokus på menneskelige værdier.

”Fra vision til hverdag” er det overordnede fælles værdigrundlag som skal gå på tværs og virke i hele koncernen Herning Kommune.

Værdigrundlaget bygger på 4 værdier;

• Udfoldelsesfrihed
• Økonomisk sans
• God dømmekraft
• Professionalisme

Formålet med hjælp til borgerne er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Hjælpen skal bygge på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

(Kilde. Servicelovens kapital 1.)

3. Kriterier og omfang

Afbud

Målgruppen for ydelser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp er personer, der midlertidigt eller varig har behov for hjælp til pleje og nødvendig praktisk hjælp i hjemmet.

Målgruppen for ydelser indenfor træning er personer, der midlertidigt eller varig, er ude af stand til selv at udføre træningen

Hjælpen bevilges ud fra en konkret individuel vurdering af alle relevante forhold (ressourcer og belastninger) i dialog med borgeren, og alder i sig selv berettiger ikke til at få hjælp.

Der kan ydes hjælp til personlig pleje i dag, aften- og nattetimer samt lørdage, søndage og helligdage efter individuel vurdering

Morgenplejeopgaver skal dog være påbegyndt inden kl. 10.30 med mindre borgeren har andet ønske.

Praktisk hjælp kan udføres i dagtimerne mellem 7.00 – 17.00 på hverdage. Tidspunkterne for hjælpen aftales mellem borgeren og leverandøren.

Hjælp udføres kun, hvis borgerne selv er til stede i hjemmet.

Der skal være overensstemmelse mellem den visiterede hjælp og den hjælp, der faktisk udføres. Leverandøren må derfor ikke aflyse hjælp.

Ø      Omfanget af ydelser varierer. Borgeren får bevilget hjælp til løsning af opgaver, som vedkommende har meget svært ved/er ude af stand til at løse. Borgeren får således ikke bevilget en bestemt tid til de enkelte ydelser.

Ø      Ydelsen kan bevilges både midlertidigt og varig. Der er ikke fastsat grænser for, hvor lang tid der kan gives midlertidig hjælp. Midlertidig hjælp kan derfor gives, så længe det skønnes, at borgeren på et tidspunkt vil blive i stand til at klare ydelsen selv.

Leverandøren skal give besked om hvilken dag og ca. klokkeslæt, der vil blive ydet hjælp. Ved ændringer i leverandørens arbejdsplan skal der gives besked til borgeren. I videst muligt omfang tages der hensyn til borgerens ønsker.

Det er vigtigt, at der meldes afbud til leverandøren, hvis borgeren er bortrejst på tidspunktet for det aftalte besøg.

Såfremt der ikke meldes afbud, vil leverandøren af hensyn til borgerens sikkerhed, kontakte pårørende, naboer eller andre relevante personer/netværk. Er dette ikke muligt, rekvireres en låsesmed på borgerens regning.

4. Tildeling af hjælp

Visitation

Praktisk hjælp og personlig pleje omfatter følgende ydelser:

·        personlig pleje, psykisk støtte og omsorg.

·        madservice, transport og udbringning af varer

·        ærinder, bestilling af varer og indkøb

·        støtte til træning

·        hjælp til rengøring, tøjvask

Det vil fremgå af den skriftlige afgørelse, hvilke ydelser, der vil blive leveret.

Afgørelsen om hvor meget hjælp, der kan ydes tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af borgerens situation. Hvordan hjælpen ydes/leveres tager ligeledes udgangspunkt i den udarbejdede arbejdspladsvurdering samt kommunens serviceniveau.

Ved tildelingen af hjælpen lægges der vægt på:

·        hvad borgeren selv kan gøre.

·        om der er en ægtefælle eller andre i hjemmet, der kan hjælpe med at udføre opgaven.

·        om der er familie i nærheden, som kan/vil hjælpe

·        om hjælpemidler eller en ændret indretning af boligen kan betyde, at borgeren selv kan klare de daglige gøremål.

·        hvad borgeren og hjælperen kan gøre sammen.

·        hvad hjælperen skal gøre for borgeren.

Visitationsenheden visiterer til ydelserne. Når anmodningen om hjælp kommer til kommunen, kontaktes borgeren af visitatoren og der aftales en tid for et hjemmebesøg.

Ø      Ved behov for personlig pleje kontaktes borgeren hurtigst muligt efter henvendelse med henblik på hjemmebesøg/ individuel vurdering og afgørelse inden 5 hverdage.

Hjælpen påbegyndes efter nærmere aftale med borgeren.

Ø      Ved behov for praktisk hjælp kontaktes borgeren hurtigst muligt efter henvendelse med henblik på hjemmebesøg/ individuel vurdering og afgørelse inden 8 hverdage.

Hjælpen påbegyndes efter nærmere aftale med borgeren.

Ø      Ved behov for akut personlig hjælp påbegyndes hjælpen indenfor 1 døgn.

Udenfor visitationskontorets åbningstid:

I tilfælde af akut opståede ændringer i en borgers funktionsniveau, hvor behovet for hjælp ikke svarer til den/de visiterede ydelser, skal leverandøren levere ydelser svarende til det aktuelle behov. Leverandøren skal dokumentere ændringer i borgerens tilstand samt den leverede ydelse. Ved førstkommende lejlighed kontaktes visita-tionskontoret for at få efterbevilget den leverede ydelse samt for at få foretaget en evt. revurdering. Leverandøren efterbevilges tid svarende til ændringen i funktionsniveau jvf. kvalitetsstandarderne.

5. Levering af hjælpen

Valg af leverandør

Privat hjælper

Tilskud til hjælp

Persongrupper der ikke

 er omfattet af frit leverandørvalg

Fleksibel hjemmehjælp

Borgeren har mulighed for, indenfor rammerne af Herning Kommunes fritvalgsordning, at vælge hvilken leverandør der skal levere ydelsen.

Der er valgfrihed mht. leverandør for ydelser indenfor praktisk hjælp og pleje.

Borgeren kan med løbende måned + 30 dages varsel vælge en anden leverandør.

Borgere, der er bevilget hjælp efter servicelovens § 83, har jf. SL § 91, stk. 6 mulighed for selv at udpege en privat person til at udføre de bevilgede opgaver. Den private hjælper skal godkendes af den kommunale myndighed.

Personer der er bevilget pleje og praktisk hjælp i mere end 20 timer/uge, har endvidere, (jf. Servicelovens § 95), mulighed for at vælge at få udbetalt et kontant tilskud til dækning af udgifter til hjælp, som modtageren selv ansætter.

Følgende persongrupper er ikke omfattet af frit leverandørvalg:

Ø      Beboere i plejeboliger/plejehjem

Ø      Beboere i boligerne på Bytoften/Blomstertoften, Centerboligerne på Brorsonsvej, Centerboligerne Rosenlund (Snejbjerg) og Pleje- og centerboligerne i Nørregade 30.

Ø      Beboerne i lejeboligerne ved Toftebo Centret, Hammerum

Ø      Beboere i ældreboligerne ved Kastaniegården, Aulum Engholm, Sdr. Felding og Sandfeldgården i Kibæk samt ældreboligerne ved Sørvad Plejehjem og Ørnhøj Plejehjem.

Modtagere af personlig pleje og praktisk hjælp har mulighed for at vælge en hel eller delvis anden hjælp end den de oprindelig er visiteret til. (fleksibel hjemmehjælp)

For at kunne bytte mellem pleje og praktisk hjælp er det dog en forudsætning, at modtageren er bevilget begge former for hjælp og har valgt samme leverandør til begge ydelser. Bytteretten skal desuden holdes indenfor den oprindelige tidsramme, som leverandøren har afsat til den visiterede hjælp.

Leverandøren skal registrere hver gang en borger har fravalgt en ydelse.

Hvis borgeren gentagne gange fravælger den samme ydelse, skal leverandøren sikre, at der sker en revurdering med henblik på at få hjælpen justeret.

Er der tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for andre ydelser, skal leverandøren tage

Erstatningshjælp

Betaling

udgangspunkt i den konkrete afgørelse og yde hjælp i overensstemmelse med dennes ordlyd.

Der kan ske ændringer i aftalen i forbindelse med akut opståede situationer, f.eks. sygdom blandt andre, der modtager hjælp, eller hos leverandøren. Ved ændringer kontaktes borgeren af leverandøren samme dags morgen.

Ved akut opståede situationer kontaktes borgeren dog så hurtigt som muligt.

Erstatningshjælp skal tilbydes med mindre borgeren klart tilkendegiver et andet ønske.

Ved varig hjælp opkræves der ikke betaling af modtageren.

Ved midlertidig hjælp opkræves en indtægtsbestemt brugerbetaling

Det er Socialministeriet, der fastsætter taksten, som i 2007 højst kan udgøre 106 kr. pr. time.

6. Kvalitetskrav

Samarbejde med borgeren

Herning Kommune forventer at professionel omsorg indgår ved udførelsen af alle ydelser. Begrebet omsorg skal forstås som "den spontane medmenneskelighed". Professional omsorg betyder at leverandøren udviser pli, omtanke og høflighed og handlinger udøves, på en ligeværdig, forpligtende måde, samt anvendelse af empati og accept af borgernes ressourcer og begrænsninger. Professionel omsorg skal vises/ydes uden at umyndiggøre/krænke borgerens selvstændighed (bevarelse af borgerens autonomi/handlefrihed). Derfor er det vigtigt at personalet har den nødvendige uddannelse, således at målsætningen kan indfries.

Alle ydelser udføres altid i samarbejde med borgeren under medinddragelse af borgerens ressourcer. Borgeren behandles med respekt, hvilket betyder at man er høflig, afventende og lyttende. Der tages hensyn til borgerens individualitet og selvbestemmelsesret.

Leverandøren skal i omsorgen for borgeren udvise fleksibilitet og imødekommenhed over for varetagelsen af afgrænsede, kortvarige og akutte behov.

Leverandøren skal udvise omhu, ansvarlighed samt optræde fagligt, etisk, juridisk og økonomisk forsvarligt.

Herudover skal leverandøren overholde de hygiejniske principper og være i stand til at legitimere sig.

Under udførelsen af opgaverne vil der altid indgå en observation, kommunikation og vejledning. I plejesituationer tages hensyn til borgerens blufærdighed.

Leverandøren har derfor ansvaret for at:

Ø      levere ydelsen i overensstemmelse med serviceniveauet.

Ø      yde og tilrettelægge hjælpen i samarbejde med borgeren.

Ø      give individuel hjælp, der løbende afpasses efter behovet.

Ø      yde akut hjælp og personlig pleje, når der er behov for det.

Ø      yde den hjælp der er aftalt.

Kompetencekrav

Arbejdsmiljø

Leverandør er forpligtet til, at hjælpen til enhver tid ydes af kvalificeret personale, der er i stand til at yde hjælpen efter hjælp til selvhjælpsprincippet, ligesom medarbejderen skal være i stand til at observere ændringer i borgerens almentilstand.

Ø      Det er et krav, at leverandørernes medarbejdere har mindst en SOSU-/hjemmehjælps-uddannelse.

Ø      Hvis det undtagelsesvis bliver nødvendigt at ansætte ikke-uddannet personale, skal disse som minimum have gennemgået et af leverandøren planlagt introduktionsforløb for ikke-uddannet personale.

Ø      Det anbefales, at medarbejderen tilbydes relevante AMU-kurser, eks. "kvalitet i offentlige serviceydelser", "kundeservice", "service, kommunikation og synlig rengøring". Medarbejderen skal helst have erfaring med ældre og handicappede personer.

Ø      Ikke-uddannet personale skal som hovedregel kun udføre praktisk hjælp.

Ø      Såfremt det er nødvendigt at anvende ikke-uddannet personale til løsning af plejeopgaver, skal disse arbejde under vejledning/tilsyn af uddannet SOSU-hjælper/assistent.

Ø      Når der på baggrund af mangel på uddannet personale må ansættes ikke uddannet personale til praktisk hjælp (og undtagelsesvis pleje), gælder;

·        at personalet skal have den fornødne viden, så de i hvert enkelt tilfælde er i stand til at medinddrage borgeren med henblik på det aktiverende sigte.

·        at der senest ½ år efter ansættelsen udarbejdes en uddannelsesplan. Senest ½ år efter udarbejdelse af uddannelsesplanen skal medarbejderen være optaget på social- og sundhedsuddannelsen.

Leverandøren er omfattet af Arbejdsmiljøloven, når denne arbejder i borgerens hjem. Det betyder, at leverandøren skal sikre at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og at der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering inden arbejdet påbegyndes.

Tavshedspligt

Dokumentation

Levering af hjælp

Personalet, der administrerer og leverer hjælp har tavshedspligt. Dette indebærer, at personalet ikke drøfter andre brugere eller ansatte med andre.

Hvis der kommer flere hjælpere eller andet personale hos en borger, kan de tale sammen om hjælpen, der skal ydes/er ydet, uden at det er brud på tavshedspligten.

Leverandøren skal ved hvert besøg dokumentere levering af ydelsen med angivelse af hvilken ydelse, der er leveret og hvornår ydelsen er leveret.

Leverandøren skal ligeledes registrere observationer, der har betydning for modtagerens sundhed og velvære. Ved vigtige/akutte observationer vedr. modtagerens sundhed og velvære viderebringes dette straks til den koordinerende fagperson, som sørger for at kontakte relevante personer.

Som udgangspunkt skal hjælpen udføres til den aftalte tid. Der er fastsat kriterier for hvor meget tidspunktet for levering af ydelser indenfor pleje og praktisk hjælp må afvige.

For levering af såvel plejeydelser som ydelser indenfor praktisk hjælp gælder:

Ø      Tidspunktet for de leverede ydelser må ikke afvige med mere end +/- 30 min. Hvis leveringstidspunktet varierer mere end +/- 30 min. skal der gives besked til borgeren.

7. Opfølgning og tilsyn

Revisitation

Kvalitetssikring af leverede hjælp

Brugerundersøgelse

Borgerens funktionsniveau vurderes løbende af leverandøren, der rapporterer evt. ændringer til distriktslederen. Herudover sker der opfølgning i forhold til borgerne samt kvalitetssikring af de leverede ydelser:

Ø      Visitator revisiterer/ aflægger borgeren hjemmebesøg mindst 1 gang årligt eller såfremt borgernes behov for hjælp ændres.

Ø      Der foretages stikprøvekontrol af kvaliteten af den leverede hjælp ved hhv. syn i hjemmet og kontrol af dokumentationen.

Ø      Der gennemføres brugerundersøgelser med opfølgning på tilfredsheden med leverede ydelser

8. Klage-og anke-mulighed

Klagerådet

Social- og Sundhedsudvalg

Klage over afgørelser om tildeling af ydelser efter Lov om Social Service § 83 eller omfanget og udførslen af ydelsen, skal indgives skriftligt eller mundtligt til leverandøren, visitationsenheden eller Socialforvaltningen, som videresender klagen til Klagerådet.

Klagerådet har til opgave at drøfte, vurdere og videreformidle klager over tildeling og udmåling af hjemmehjælp. Rådet har desuden til opgave at følge udviklingen på området og medvirke til at opgaverne løses i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens målsætninger. Klagerådet kan ikke ændre en afgørelse om hjemmehjælp, men rådet kan udtale kritik overfor Social- og Sundhedsudvalget og komme med forslag til ændringer af en konkret afgørelse.

Klagerådet sender sin indstilling videre til Social- og Sundhedsudvalget sammen med klagen. Social- og Sundhedsudvalget skal herudfra vurdere afgørelsen.

Klageren modtager besked om afgørelsen fra Social- og sundhedsudvalget. Denne afgørelse kan efterfølgende indbringes for Det Sociale Nævn efter de almindelige klageregler.

I forbindelse med afslag på hjælp gør visitator opmærksom på klagemulighederne. Herudover ligger der en klagevejledning hos borgeren.

Kvalitetsstandard – Psykisk støtte og omsorg (C)

Lovgrundlag:	§ 83 i Lov om social service.
Hvilke behov  skal ydelsen dække:	Behov i forbindelse med psykisk støtte og omsorg samt målrettede pædagogiske opgaver.
Hvad er formålet med ydelsen:	At yde støtte, omsorg og/eller vejledning til borgere med særlige behov for dermed at bidrage til: at borgeren oplever selvhjulpenhed, struktur, tryghed og livskvalitet i hverdagen at borgeren bevarer kontakt til omverdenen borgerens velvære og trivsel.
Modtagere af ydelsen	Ydelsen tildeles borgere der har svært ved/er ude af stand til at varetage egenomsorg og strukturere sin hverdag og hvor pårørende ikke har mulighed for at træde til. Kendetegnende for borgere, der modtager psykisk støtte og omsorg er, at de: ikke er omfattet af Servicelovens § 85 har svært ved at strukturere deres hverdag har svært ved at varetage egenomsorg har begrænset/intet netværk kan være svagtseende/blinde kan være følelsesmæssigt ustabile kan være hukommelsessvækkede kan have sproglige/kommunikationsproblemer kan have problemer med at skabe ønsket kontakt med andre. Modtageren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsniveau 2, 3 og 4 i Fælles Sprog.
Opgaver der kan indgå i ydelsen:	Være lyttende/igangsættende/fungere som støtte Hjælp med at holde styr på aftaler, herunder hjælp til at komme af sted til aftalt tidspunkt til f.eks. læge, sygehus, grupper m.m. Hjælp til at skabe sociale kontakter til f.eks. besøgsvenner, familie og bibliotek Hjælp med at finde forlagte ting, f.eks. nøgler, pung, briller m.m. Læse post, breve, enkelte avisartikler m.m. Holde styr på hverdagen, f.eks. guidning til at holde rede på dag/nat, hjælp til at skrive indkøbsseddel m.m. Undervisning, rådgivning, vejledning, f.eks. i ernæring, medicin, daglig husførelse, personlig hygiejne/påklædning, brug af vaskemaskine m.v. I særlige tilfælde gives der hjælp til at tømme skraldespand eller skift af sengetøj i forbindelse med kemoterapibehandling. Dette gælder borgere, der ikke selv kan tømme skraldespand eller skifte sengetøj og som er bevilget rengøring hver 14. dag. Hjælpen ydes i modsatte uge af rengøringshjælpen.
Hvilke opgaver indgår ikke i ydelsen:	Læse bøger, ugeblade, avisen Afhjælpning af problemer som psykisk sårbarhed og ensomhed Hjælp til rygning Hjælp til religiøse ritualer
Ydelsens omfang:	Der kan bevilges 1-14 ydelsespakker ugentligt. Hjælpen ydes i tidsrummet 7.00 – 17.00 alle ugens dage. Der er ofte flere opgaver i ydelsen.

Vedtaget i Sammenlægningsudvalget den 7. november 2006

Kvalitetsstandard – Genoptræning (DG)

Lovgrundlag:	§§ 83 og 86 i Lov om Social service.
Hvilke behov  skal ydelsen dække:	Behov i forbindelse med træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller ulykke, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse.
Hvad er formålet med ydelsen:	At borgeren skal genetablere/generhverve mest muligt af den mistede funktion/færdighed og dermed blive i stand til på kortere eller længere sigt at fungere optimalt i dagligdagen, herunder varetage opgaverne selv, helt eller delvist.
Modtagere af ydelsen	Ydelsen tildeles borgere, som typisk har behov for genoptræning efter en midlertidig svækkelse. Kendetegnende for borgere der modtager genoptræning er, at de f.eks.: kan have haft et akut funktionstab – f.eks. efter slagtilfælde, influenza eller knoglebrud. kan have vanskeligt ved at tage initiativ til selv at varetage genoptræning skal støttes og guides i træningssituationen typisk har gennemgået et terapeutisk træningsforløb Modtageren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsniveau 2 og 3 i Fælles Sprog.
Opgaver der kan indgå i ydelsen:	Genoptræning kan omfatte følgende opgaver under forudsætning af at borgeren er motiveret og har genoptræningspotentiale: træning i helt og delvis at kunne klare praktiske og personlige gøremål, ADL-træning (Almindelig Daglig Livsførelse) træning i intellektuel, psykisk og sociale funktioner. træning af specifikke funktionsfærdigheder, f.eks. koordination, balance, bevægelighed, udholdenhed og styrke i og udenfor hjemmet, f.eks. ledsage borgeren fra centerbolig til dagscenter eller til bus træning i brug af relevante hjælpemidler Der er tale om et midlertidigt træningsforløb af typisk 3 måneder varighed. Der er udarbejdet trænings- eller handlingsplan af en terapeut. Træningen er igangsat i samarbejde med en terapeut. Træning foregår som udgangspunkt i borgerens eget hjem.
Hvilke opgaver indgår ikke i ydelsen:	Ydelsen kan ikke tilbydes såfremt det er relevant med træning/samvær på aktivitetscenter. Ydelsen omfatter bl.a. ikke almindelige gåture og cykelture. Der er ikke tale om genoptræning som henhører under behandling, f.eks. hos privat fysioterapeut.
Ydelsens omfang:	Der bevilges typisk 1-2 ydelsespakker dagligt, 7 gange ugentligt. Hjælpen ydes i tidsrummet 7.00 – 17.00 på hverdage. Gives ofte i forbindelse med andre ydelser.

Vedtaget i Sammenlægningsudvalget den 7. november 2006

Kvalitetsstandard – Vedligeholdelsestræning (DV)

Lovgrundlag:	§§ 83 og 86, stk. 2 i Lov om Social service.
Hvilke behov  skal ydelsen dække:	Støtte til vedligeholdelsestræning af fysiske, psykiske eller sociale færdigheder i situationer, hvor træningen ikke ligger implicit i den daglige pleje/omsorg og hvor borgeren er ude af stand til selv at udføre træningen.
Hvad er formålet med ydelsen:	At yde hjælp, støtte og vejledning til at borgeren kan fastholde, forbedre eller generhverve det hidtidige funktionsniveau, således at: borgeren opnår størst mulig selvhjulpenhed og livskvalitet. immobiliseringskomplikationer forebygges
Modtagere af ydelsen	Ydelsen tildeles borgere som har længerevarende (som regel > 3 måneder, men aldrig ubegrænset) behov for støtte til at indarbejde/fastholde træningen i hjemmet. Kendetegnende for borgere der modtager vedligeholdelsestræning er, at de f.eks.: ikke selv kan gennemføre træningen har varige eller længerevarende funktionsnedsættelser har risiko for øget plejebehov, hvis træningen ikke gennemføres typisk har gennemgået et terapeutisk træningsforløb Modtageren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog.
Opgaver der kan indgå i ydelsen:	Opgaverne tager udgangspunkt i en trænings-/handlingsplan, som er udarbejdet af en terapeut– og kan bl.a. omfatte støtte/stimulering af ADL-funktioner, træning af bevægeapparatet, herunder guidning og lejring samt spasticitetsløsende og kontrakturforebyggende øvelser. Træningen er igangsat i samarbejde med en terapeut
Hvilke opgaver indgår ikke i ydelsen:	Ydelsen kan ikke tilbydes såfremt det er relevant med træning/samvær på aktivitetscenter.
Ydelsens omfang:	Der bevilges typisk 1-2 ydelsespakker dagligt, 7 gange ugentligt Hjælpen ydes i tidsrummet 7.00 – 17.00 alle ugens dage. Gives ofte i forbindelse med andre ydelser.

Vedtaget i Sammenlægningsudvalget den 7. november 2006