Ydelsesbeskrivelse for Ballerup Kommunes plejecentre

Når Visitationsudvalget har godkendt en borger til en plejebolig, bliver borgeren skrevet på opskrivningslisten. Når der bliver en ledig plejebolig vurderer Visitationsudvalget, hvilken borger på opskrivningslisten, der har det største behov og dermed skal have tilbudt boligen. Man får altså ikke tilbudt en plejebolig efter hvor høj en anciennitet, man har på opskrivningslisten. Dette gør det samtidig meget svært at orientere borgerne om ventetid, da en opskrivningsliste baseret på ansøgernes behov både er afhængig af antallet af ledige boliger og hvor stor efterspørgslen er. Mellem visitationsmøderne (afholdes én gang om måneden) er det formanden for Visitationsudvalget, der har kompetence til på Visitationsudvalgets vegne, at tildele plejebolig under hensyntagen til borgernes aktuelle behov.

Visitationsudvalget er sammensat således:

Sekretariatsfunktionen varetages af Visitations-teamet. Det er muligt ad hoc at indkalde medarbejdere med særlig viden, når specialsager behandles.

Opskrivningslisten til plejeboliger

110 borgere er opskrevet til en plejebolig i Ballerup Kommune fordelt på 60 indenbys borgere og 50 udenbys borgere. Tallene er fra udgangen af december 2006.

Den gennemsnitlige opskrivningstid på en plejebolig: Kan ikke oplyses, da opskrivningstiden er behovsbestemt. Dvs. at hver gang der bliver en ledig plejebolig, vil det være den borger på opskrivningslisten, der har det største behov, der får tilbudt boligen.

Antal fordelte pladser i de foregående år: Opgørelsen for 2006 viser, at der er fordelt 82 pladser - alle til indenbys borgere. Opgørelsen for 2005 viser, at der er fordelt 86 pladser - 85 til indenbys borgere og 1 til én udenbys borger.

Hvis en borger af en eller anden grund siger nej til en plejebolig, vil anmodningen om plejebolig blive revurderet.

Borgere fra andre kommuner optages på opskrivningslisten til plejeboliger på lige fod med indenbys borgere.

Man kan blive skrevet på opskrivningslisten og senere få tilkendt en plejebolig i en anden kommune, hvis man opfylder kriterierne for tildeling af plejebolig i begge kommuner. Selv om man allerede bor i en plejebolig i egen kommune, kan man godt søge om flytning til plejebolig i en anden kommune. Hvis tilflytningskommunen har en lang opskrivningsliste af egne borgere til plejebolig, har kommunen ret til at lukke opskrivningslisten for udenbys borgere med mindre årsagen er:

Kommunalbestyrelsens overordnede ældremålsætning

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en overordnet ældremålsætning, hvoraf nedennævnte punkter har betydning for beboerne på plejecentrene:

Pr. 1. januar 2002 blev der indført frit leverandørvalg mht. personlig pleje og praktisk bistand i Hjemmeplejen samt madudbringning.
Beboerne på plejecentrene er ikke omfattet af denne ordning.

Visitation til plejebolig

En plejebolig er beregnet til borgere, der af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til at klare sig i nuværende bolig og har et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt.

Ved anmodning om plejebolig kontaktes Visitationsafdelingen. En visitator vil derefter besøge borgeren og sammen udfylder de ansøgningsskemaet evt. bistået af pårørende. Visitator bringer ansøgningsskemaet videre til Ballerup Kommunes visitationsudvalg, der behandler ansøgningen og træffer beslutning om godkendelse til og tildeling af pleje- og ældreboliger.

Kriterier for godkendelse til plejebolig:

Såfremt borgeren (som er visiteret til plejebolig) har ønske om at ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, kan denne tildeles plejebolig sammen med ægtefællen. Boligen skal være egnet til 2 personer.

Kriterier for, hvornår ønske om et bestemt plejecenter imødekommes:

Ønske om et bestemt plejecenter kan imødekommes i det omfang boligsituationen giver mulighed herfor. Et ønske om bestemt plejecenter vil blive prioriteret højt i følgende situationer:

Tildeling af plejebolig sker efter følgende prioritering:

  1. Borgere, der aktuelt har ophold på en genoptræningsplads og som ikke kan tilbringe ventetiden i egen bolig
  2. Sygehusindlagte færdigbehandlede patienter, som af pleje/omsorgsmæssige grunde ikke kan vende tilbage til egen bolig i ventetiden
  3. Borgere, der aktuelt har ophold på en fleksplads som bruges til venteophold, og som ikke kan tilbringe ventetiden i egen bolig
  4. Borgere, med akut opstået behov for omgående tildeling af plejebolig.

Kriterier for godkendelse til bofællesskab for borgere med demens:

Endelig godkendelse til bofællesskabet sker først, når der er en ledig plads.

Tildeling af bolig i bofællesskab for borgere med demens, sker efter følgende prioritering:

  1. Borgere, der aktuelt har plads på en midlertidig plads og som ikke kan tilbringe ventetiden i egen bolig
  2. Sygehusindlagte færdigbehandlede patienter, der ikke kan tilbringe ventetiden i eget hjem 
  3. Borgere med akut opstået behov for omgående tildeling af plejebolig.

Kriterier for godkendelse til dagplads i bofællesskab for borgere med demens

I tilknytning til alle plejeboligerne er der forskellige fællesarealer afhængig af hvilket plejecenter man befinder sig på. Der kan være café, fælles opholdsrum, fælles have og fælles aktivitetsrum. Fællesarealerne kan danne rammen om et aktivt og socialt liv. Beboerne kan vælge at deltage mere eller mindre i fællesskabet.

Plejeboligerne er private hjem, hvor personalet kommer som professionelle hjælpere. Det betyder, at der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV) for at sikre, at arbejdsopgaverne kan udføres uden risiko for medarbejdernes helbred. APV udføres på baggrund af gældende regler for arbejdsmiljø.

Medarbejderne er underlagt tavshedspligt og må således ikke videregive fortrolige oplysninger.

Medarbejderne må ikke modtage arv eller gaver fra borgerne og heller ikke låne penge eller genstande af borgerne. Køb og salg mellem borger og medarbejder må ikke finde sted.

Brugerbestyrelser

Hvert plejecenter har en brugerbestyrelse. Brugerbestyrelserne i Ballerup Kommune er sammensat af repræsentanter fra henholdsvis beboere, pårørende, personale, en repræsentant fra Ældrerådet og  en repræsentant fra Ældre & Handicap. Beboere og pårørende skal udgøre flertallet i bestyrelsen.
Valgperioden er 2 år. Repræsentanter og suppleanter udtræder af bestyrelsen, når beboeren ikke bor på plejecentret mere, når pårørende ikke har tilknytning til plejecentret mere eller hvis en medarbejderrepræsentant rejser. I sådan et tilfælde indtræder suppleanten.

En brugerbestyrelse skal fungere som et forum for dialog mellem beboerne, de pårørende og kommunen om tilrettelæggelsen af hverdagen for beboerne i de enkelte plejecentre, hvor beboerne modtager kommunale ydelser.

Brugerbestyrelsen skal høres og kan komme med forslag til følgende områder:

Brugerbestyrelsens kompetence: Brugerbestyrelsen skal rådgive ledelsen om f.eks.

Brugerbestyrelsen skal som minimum afholde et møde pr. kvartal. Brugerbestyrelsen er omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt.

Tilsyn

Der gennemføres hvert år ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg. Tilsynene bliver foretaget af en ekstern sygeplejekonsulent. Formålet med tilsynet er at kontrollere plejecentrenes generelle funktion og serviceindsatsen overfor beboerne. Samtidig skal det sikre borgernes retskrav på at få den hjælp, der er truffet afgørelse om.

Efter hvert tilsynsbesøg udarbejdes en rapport, der skal til høring i den respektive brugerbestyrelse og Ældrerådet.

Embedslægen kommer ligeledes på ét uanmeldt sundhedsfagligt tilsyn om året. Også her bliver der udarbejdet en rapport.

Individuelle plejeplaner

Alle beboere skal have udarbejdet en individuel plan over, hvilke funktioner, de skal have hjælp til. Dette gøres i samarbejde med den enkelte beboer og evt. pårørende. Plejeplanen ajourføres ved ændringer i beboerens behov eller ved en nærmere fastsat evalueringsdato.

Formålet med sådan en plejeplan er, at der tages udgangspunkt i den enkelte beboers aktuelle behov og at borgeren selv er med til at tilrettelægge hjælpen. Hjælpen ydes ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Dvs. at beboere som selv kan klare noget af, eller dele af de daglige opgaver, skal have mulighed for det.

Kostpakken

Priserne fastsættes 1 gang årligt af kommunalbestyrelsen og er ens for alle plejecentrene.

Plejecentrenes måltidsservice er sammensat af et alsidigt tilbud til hoved- og mellemmåltider, således at der dækkes flest mulige ønsker og behov.

Der lægges vægt på, at maden er velsmagende og ser indbydende ud. Den anrettes på fade og i skåle og indtages i rolige og hyggelige omgivelser. Vi følger "Anbefalingerne for dansk institutionskost" - retningslinierne for kost til ældre (gennemsnitskost). Energiindhold 9.000 kilo joule (2.200 kcal.). Da mange ældre har problemer med ernæringstilstanden ved indflytningen, vil der for den enkelte beboer blive lavet en vurdering af ernæringstilstanden, som kan resultere i en individuel kostplan.

Morgenmad:

Der kan vælges mellem følgende:

Frokost:

Der serveres en hovedret og en biret.

Aftensmad:

Der serveres brød med assorteret kød- og fiskepålæg, ost, æg og div. pynt. Evt. en lun ret.

Mellemmåltider og drikkevarer:

Det enkelte plejecenter har sin egen menuplan og der kan være forskel på, om den varme mad serveres til middag eller til aften. Ønsker til menuplanen og gode opskrifter er meget velkomne.

Toilet- og rengøringsartikler

Toiletartikler omfatter:

Skumvaskeklude, bleer, nettrusser og sygeplejeartikler (f.eks. forbindingsstoffer og forebyggende hudplejeprodukter) leveres gratis. Cremer og andre almindelige hudplejeprodukter skal man selv anskaffe sig.

Rengøringen

er gratis, men rengøringsmidler og redskaber, der bruges i forbindelse med rengøringen skal man selv betale for via denne ordning. Til rengøringen bruges svanemærkede produkter, der skåner inventar og tager højde for personalets sikkerhed og sundhed.

Linnedservice

Ordningen indeholder levering og vask af:

Ovenstående leveres efter behov. Underbenklæder og evt. anden underbeklædning kan indgå i linnedserviceordningen. Hvorvidt man er omfattet af denne udvidelse af linnedserviceordningen, vil blive individuelt vurderet ud fra den samlede situation. Det forventes, at man har min. 10 sæt undertøj i sin garderobe.

Hvis man ønsker at medbringe sit eget sengelinned og håndklæder, er man velkommen til det. I så fald skal man alligevel vælge linnedservice for at få det vasket. Ønsker man ikke linnedservice, skal man selv medbringe/anskaffe ovenstående samt selv sørge for vask.

Vask af privat tøj

Følgende vil blive vasket:

Ovenstående skal kunne vaskes i vaskemaskine og kunne tåle at komme i tørretumbler/blive hængt op. Undertøj skal kunne tørretumbles. Ordningen omfatter ikke tøjvask i hånden samt rensning. Strygning kan være en aktivitet for beboeren i samarbejde med kontaktpersonen.

Plejecentrene

Ballerup Kommune har 6 plejecentre, som kort vil blive beskrevet nedenfor:

Plejecentret Kirstinehaven
Adresse: Kirstinelundsvej 12, 2750 Ballerup
Tlf.: 44773674

Hjemmeside: www.ballerup.dk/kirstinehaven.

Kirstinehavens målsætning:

Der er 32 boliger fordelt således: 12 boliger i bofællesskabet for demente, 4 plejecenterboliger, 14 ældreboliger og 2 aflastnings-/korttidspladser.

Der er café, der både kan benyttes af beboeren, hjemmeboende pensionister, pårørende, personale etc.
Den enkelte beboer kan vælge at spise alene i egen bolig eller i caféen uden ekstra beregning. Beboerne i bofællesskaberne for demente spiser sammen.

Alle beboere har en fast kontaktperson med faglig baggrund og alle beboere får udarbejdet en individuel plejeplan.

Der er genoptræningsafdeling i huset, hvor både husets beboere og hjemmeboende pensionister tilbydes ergo- og fysioterapi.

Kirstinehavens egne mål og resultatkrav for 2005 - 2006:

Det er et mål at:

Resultatkrav - vi er tilfredse når:

Plejecentret Lindehaven
Adresse: Præstevænget 11, 2750 Ballerup
Tlf.: 44773030

Hjemmeside: www.ballerup.dk/lindehaven

E-mail: lindehaven@balk.dk

Lindehavens målsætning:

Der er 54 plejeboliger. Alle boligerne er 1-rumsboliger.

Der er café, der både kan benyttes af beboerne, hjemmeboende pensionister, pårørende, personale etc.
Den enkelte beboer kan vælge at spise alene i egen bolig, i fællesskab med andre beboere eller i caféen uden ekstra beregning.

Alle beboere har en fast kontaktperson med faglig baggrund og alle beboere får udarbejdet en individuel plejeplan.

Der er en genoptræningsafdeling i huset, hvor både husets beboere og hjemmboende pensionister tilbydes ergo- og fysioterapi samt træning/behandling i varmtvandsbassin.

Plejecentrets mål er, at beboerne har stor indflydelse på deres egen dagligdag, dette gøres ved

Lindehavens egne mål og resultatkrav for 2005:

Plejecentret Toftehaven

Adresse: Nygårdsvej 35, 2750 Ballerup
Tlf.: 44773151

Toftehavens målsætning: Virksomheden skal

Der er 61 plejeboliger. Af de 61 plejeboliger er de 4 ægteparboliger, dvs. at der reelt er 65 pladser.

Der er ingen café på nuværende tidspunkt. Maden produceres i Toftehavens eget køkken og den enkelte beboer kan vælge at spise alene i egen bolig eller i fællesskab med andre beboere.

Alle beboere har en fast kontaktperson med faglig baggrund og alle beboere får udarbejdet individuelle plejeplaner.

Der er genoptræningsafdeling i huset, hvor både husets beboere og hjemmeboende pensionister tilbydes ergo- og fysioterapi.

Toftehavens egne mål og resultatkrav for 2005:

Plejecentret Egely
Adresse: Egebjerg Bygade 34, 2750 Ballerup
Tlf.: 44773095

Egelys målsætning:

Det tilstræbes

Der er 14 plejeboliger - alle 1-rumsboliger.
Desuden er der 10 ældreboliger samt 8 boliger, som ejes af et forsikringsselskab.

Der er café, der kan benyttes af beboerne, hjemmeboende pensionister, pårørende, personale etc. Den enkelte beboer vælger selv om han/hun vil spise alene i egen bolig, spise i fællesskab med andre beboere eller i caféen uden ekstra beregning.

Belægningspct. i 2004: Ikke oplyst.

Alle beboere har en fast kontaktperson med faglig baggrund og alle beboere har fået udarbejdet individuelle plejeplaner.

Egelys egne mål og resultatkrav for 2004:

Plejecentret Rosenhaven
Adresse: Bybjergvej 11, 2740 Skovlunde
Tlf.: 44773070

Med udgangspunkt i Ballerup Kommunes værdigrundlag er Plejecenter Rosenhavens vision: "Alle ansatte på Rosenhaven søger og skaber muligheder og løsninger i en positiv ånd".

På Plejecenter Rosenhaven arbejder vi alle ud fra værdierne: Samarbejde, udvikling, respekt, fleksibilitet og tryghed. På Plejecenter Rosenhaven arbejder vi værdistyret til glæde for vores beboere, brugere og personale. Det er værdifuldt for alle ansatte på Plejecenter Rosenhaven, at vi skaber et miljø for samarbejde, såvel i egen afdeling, tværfagligt samt i kontakten med beboerne og deres pårørende.

Med det mener vi:

Det er værdifuldt for alle ansatte på Plejecenter Rosenhaven, at udvikling fagligt og personligt prioriteres i hverdagen til glæde for beboere, brugere og personale.

Med det mener vi:

Det er værdifuldt for alle ansatte på Plejecenter Rosenhaven, at vi udviser respekt i kontakten med vores beboere, brugere og kolleger.

Med det mener vi:

Det er værdifuldt for alle ansatte på Plejecenter Rosenhaven, at vi i vores samvær med beboere, brugere og kolleger udviser fleksibilitet.

Med det mener vi:

Det er værdifuldt for alle ansatte på Plejecenter Rosenhaven, at vi oplever tryghed i vores daglige arbejde.

Med det mener vi:

Der er 24 permanente plejeboliger, 2 aflastningspladser, 2 beskyttede boliger, 4 flexible boliger samt 7 genoptræningspladser.

Der er café, hvor både beboere, hjemmeboende pensionister, pårørende, personale etc. kan spise. Den enkelte beboer kan vælge at spise alene i egen bolig, i fællesskab med andre beboere eller i caféen uden ekstra beregning.

Alle beboere har en fast kontaktperson med faglig baggrund.
I øjeblikket er man ved at udarbejde individuelle plejeplaner til samtlige beboere.

Der er en genoptræningsafdeling i huset, hvor både husets beboere og hjemmeboende pensionister tilbydes ergo- og fysioterapi.

Rosenhavens egne mål  og resultatkrav for 2007:

Plejecentret Lundehaven
Adresse: Skovlunde Torv 8, 2740 Skovlunde
Tlf.: 44771979

Lundehavens målsætning:

Der er 48 plejeboliger, alle 1-rumsboliger samt 19 ældreboliger.

Der er café, der både kan benyttes af beboerne, hjemmeboende pensionister, pårørende, personale etc.
Den enkelte beboer kan vælge at spise sin mad alene i egen bolig, i fællesskab med andre beboere eller i caféen uden ekstra beregning.

Alle beboere har en fast kontaktperson med faglig baggrund og alle beboere får udarbejdet en individuel plejeplan.

Der er en genoptræningsafdeling i huset, hvor både husets beboere og hjemmeboende pensionister tilbydes ergo- og fysioterapi samt træning/behandling i varmtvandsbassin.

Lundehavens egne mål og kvalitetskrav for 2005: