LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KVALITETSKRAV
TIL LEVERANDØRER AF PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP
JF. LOV OM SOCIAL SERVICE OG BEKENDTGØRELSE AF 9. OKTOBER 2002 OM KVALITETSSTANDARDER OG FRIT VALG AF LEVERANDØR AF PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP.
Indledning
Lyngby-Taarbæk Kommunes kvalitetskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp fremgår dels af generelle krav til leverandører af personlig og praktisk hjælp samt kommunens kvalitetsstandarder med særlige kvalitetskrav for ydelseskategorierne personlig og praktisk hjælp.
Leverandøren er forpligtet til ved indgåelse af kontrakt med Lyngby-Taarbæk Kommune til, at sikre at såvel generelle som særlige kvalitetskrav overholdes.
GENERELLE KRAV TIL LEVERANDØRER AF PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP
Overholdelse af gældende lovgivning m.v.
Levering af ydelser og medarbejderforhold skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinier samt principperne i Lyngby-Taarbæk Kommunes Ældrepolitik, målsætninger og personalepolitik for Den Kommunale Ældreomsorg.
Leverandøren er forpligtet til at tegne lovpligtige og sædvanlige forsikringer, der sikrer medarbejdere, borgere, Lyngby-Taarbæk Kommune og andre mod skader og andet tab opstået ved leverandørens handlinger eller undladelser.
Beredskab
Leverandøren er forpligtet til, at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for udførelsen af opgaven.
Levering af serviceydelsen skal ske på det af visitator udmeldte tidspunkt for opstart.
Leverandører af personlig hjælp er forpligtet til at etablere et beredskab, der dækker borgernes behov for serviceydelser hele døgnet. Ønsker en leverandør af personlig hjælp ikke at have et døgnberedskab, kan leverandøren indgå aftale med en underleverandør.
Beredskabet gælder såvel behovet i spidsbelastningsperioder ved pludselige ændringer i antallet af borgere, akut sygdom eller større plejebehov blandt borgerne og imødegåelse af fravær blandt medarbejdere.
Leverandøren skal kunne kontaktes i det tidsrum, hvor ydelserne leveres.
Anvendelse af underleverandører
Leverandøren kan, bl.a. med henblik på at sikre det nødvendige beredskab, indgå aftaler med underleverandører om levering af dele af ydelserne, eller indgå aftaler med andre leverandører om fælles levering af ydelser. Leverandøren er forpligtet til at oplyse om evt. underleverandører, med henblik på at det skal oplyses i informationsmaterialet til borgeren
Ansvar for underleverandørers ydelser
Leverandøren er solidarisk og direkte ansvarlig for, at en underleverandør lever op til de af kommunen fastsatte kvalitetskrav i samme omfang, som hvis leverandøren selv havde udført opgaven.
Krav til personale
Erfarent og kvalificeret personale
Leverandøren er forpligtet til, at medarbejdernes faglige som personlige kvalifikationer i relation til opgaveudførelsen er i overensstemmelse med kvalitetsstandarderne.
Leverandøren er forpligtet til, at medarbejdernes kompetencer udvikles i takt med udviklingen på ydelsesområdet.
Legitimation og fremtræden
Leverandøren er forpligtet til, at medarbejderne kan identificere sig ved legitimationskort samt kan tale, forstå og skrive dansk.
Medarbejderne skal være høflige, velsoignerede og hensigtsmæssigt påklædt med hensyn til æstetik, bevægelighed og hygiejniske forhold under arbejdet i borgerens hjem.
Elevforpligtelse
Leverandøren er forpligtet til, dels at stille praktikpladser til rådighed, dels at varetage oplæring af et antal Social- og sundhedshjælperelever og/eller -assistentelever svarende til, hvad der er gældende for Lyngby-Taarbæk Kommune. Antallet af praktikpladser er afhængig af ydelsens karakter og leverandørens normering gjort op i fuldtidsstillinger i forhold til opgaver i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Leverandøren er forpligtet til at følge Lyngby-Taarbæk Kommunes rammer for oplæring af elever, der indebærer:
Arbejdsmiljø
Arbejdspladsvurdering
Leverandøren er forpligtet til at gennemføre lovpligtige arbejdspladsvurderinger.
Arbejdsrelaterede hjælpemidler og værnemidler
Leverandøren er forpligtet til i henhold til sit arbejdsgiveransvar, at opgaverne udføres indenfor gældende arbejdsmiljøregler.
Leverandøren er forpligtet til at levere relevante redskaber og værnemidler, der sikrer det fysiske arbejdsmiljø, i det omfang borgeren ikke kan stille disse til rådighed.
Deltagelse i det gensidige samarbejde
Leverandøren er forpligtet til at indgå i de af Lyngby-Taarbæk Kommune fastsatte rammer vedr. samarbejdet mellem parterne.
Samarbejde med terapeuter, sygeplejersker m.fl.
Leverandøren er forpligtet til at samarbejde og koordinere indsatsen overfor den enkelte borger med terapeuter og sygeplejersker m.fl., hvilket bl.a. indebærer tilbagemelding til disse ved ændring af borgerens situation.
Forvaltningsretslige hensyn
Tavshedspligt
Leverandøren er forpligtet til at pålægge sine ansatte tilsvarende tavshedspligt, som gælder for Lyngby-Taarbæk Kommune og dens ansatte, og håndhæve disse forpligtelser, også ud over kontraktens forløb. Tavshedspligten gælder også efter en ansat er fratrådt stillingen.
Klageadgang
Leverandøren er forpligtet til at videregive ønskede oplysninger til Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med behandling af klager fra borgere.
Visitation, tilbagemelding til Lyngby-Taarbæk Kommune og fleksibilitet i leverancen
Visitation og tilbagemelding
Leverandøren er forpligtet til at overholde visitators afgørelser om hjælp, hvilket indebærer, at leverandøren ikke kan ændre omfanget af eller opsplitte serviceydelser.
Leverandøren er forpligtet til at melde tilbage til visitator ved ændringer i borgerens situation af betydning for den tildelte hjælp.
Fleksibilitet
Ved akutte ændringer i borgerens situation, som kræver en hurtig indsats, kan leverandøren på eget initiativ iværksætte den nødvendige personlige og praktiske hjælp under forudsætning af, at visitator orienteres om ændringen førstkommende hverdag.
Leverandøren er forpligtet til at efterleve de lovgivningsmæssige krav om fleksibilitet overfor brugerne (bytte ydelser) indenfor summen af de visiterede timer.
Retningslinier for aflysning af serviceydelser
Personlig hjælp må ikke aflyses.
Praktisk bistand kan aflyses i særlige spidsbelastede situationer.
Aflyses praktisk bistand skal borgeren orienteres herom senest kl. 9 samme dag.
Den aflyste serviceydelse skal leveres senest 3 hverdage efter aflysning.
Accept af modtagere som vælger leverandøren
Leverandøren er forpligtet til at acceptere alle modtagere, der vælger pågældende leverandør til levering af ydelser, som leverandøren er godkendt til at levere.
Opstart af hjælp
Leverandøren er forpligtet til, at starte levering af ydelser op på det af visitator udmeldte tidspunkt.
Personlig hjælp og indkøb skal kunne startes op samme dag.
Praktisk hjælp skal kunne startes op indenfor 3 hverdage.
Opbevaring af nøgler
I hjem, hvor borgere har behov for, at leverandøren har adgang til boligen i form af udleverede nøgler, forpligter leverandøren sig til at opbevare disse bag 2 låse og med en ikke genkendelig mærkning. Ved modtagelsen af nøgler, skal der udleveres en kvittering herfor til borgeren. Ved tilbagelevering af nøgler skal kvitteringen returneres.
Skift af leverandør
Ved borgerens ønske om leverandørskift, er den nye leverandør forpligtet til at opstarte hjælpen senest 10 hverdage efter anmodning fra borgeren. Hidtidige leverandør er forpligtet til at levere ydelserne, indtil ny leverandør opstarter hjælpen.
Information og data
Udveksling af information om borgere
Leverandøren er forpligtet til, at samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune omkring udveksling af information og data vedr. borgerne i forbindelse med opstart, leverandørskift og ophør af hjælp.
Idet der kan være tale om følsomme personlige oplysninger, samt oplysninger om væsentlige sociale problemer og private forhold skal leverandøren sikre, at disse informationer behandles som foreskrevet i persondataloven, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven samt forholdets natur.
Dokumentation/notatpligt
Leverandøren er forpligtet til at føre optegnelser og dokumentation over relevant information om plejens/hjælpens forløb, samt evt. aftaler med borgeren.
Informationsmateriale om leverandøren
Leverandøren er forpligtet til at levere relevante oplysninger til det af Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdede materiale om leverandører og orientere om evt. ændringer af betydning for materialet.
Kvalitetssikring, -udvikling og egenkontrol
Effektivitet
Leverandøren er forpligtet til at udvikle ydelserne i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes overordnede målsætninger.
Leverandøren er forpligtet til at lægge afgørende vægt på udvikling og sikring af kvaliteten, herunder at ressourcerne anvendes effektivt.
Leverandøren er forpligtet til aktivt at medvirke til en sådan sikring. Det sker gennem dialog og etablering af leverandørens egne kontrolprocedurer og kontrolprocedurer udført af Lyngby-Taarbæk Kommune.
Leverandørens egenkontrolprocedurer
Leverandøren er forpligtet til at etablere en egenkontrolprocedure. Disse procedurer skal internt i leverandørens organisation sikre, at ydelserne leveres korrekt i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes krav. Egenkontrollen skal som minimum dokumentere:
Leverandøren er forpligtet til at udfærdige rapporter og/eller anden dokumentation for resultaterne af egenkontrolproceduren.
Lyngby-Taarbæk Kommune er berettiget til at gennemgå og kontrollere, at leverandøren overholder de angivne procedurer.
Myndighedens kontrolprocedurer
Leverandøren er forpligtet til at videregive ønskede oplysninger til Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med gennemførelse af kontrolprocedure.
Sikkerhedsstillelse og økonomiske forhold for private leverandører
Sikkerhedsstillelse
Til sikkerhed for opfyldelse af kontrakten, herunder af de forpligtelser, der knytter sig til returneringen af opgaver i forbindelse med kontraktens ophør, uanset årsag, skal leverandøren stille en garanti på anfordringsvilkår. Garantien skal stilles af leverandørens sædvanlige pengeinstitut eller andet af Lyngby-Taarbæk Kommune godkendt finansieringsinstitut senest ved underskrift af kontrakten.
Ved kontraktens indgåelse udgør garantien 50.000 kr. Garantien reguleres efter 6 måneder og skal da udgøre 25% af gennemsnittet af omsætningen af de første 6 måneders drift.
Dokumentation for økonomiske forhold
Leverandøren er forpligtet til at fremsende en serviceattest fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen og afgive tro og love erklæring i henhold til restanceloven.
Refusion af udgifter til aflønning af elever
Lyngby-Taarbæk Kommune aflønner social- og sundhedshjælperelever i overensstemmelsen med reglerne om voksenelevløn, og leverandøren er forpligtet til at refundere udgifter til aflønning af elever til Lyngby-Taarbæk Kommune i henhold til de enhver tid gældende satser. Hvis en elev ophører/fratræder under praktikforløbet hos leverandøren ophører refusion af lønudgiften med virkning fra den dato, hvor eleven ophører/fratræder.
Såfremt leverandøren ikke kan leve op til elevforpligtelsen, overtages denne af Lyngby-Taarbæk Kommune, der efterfølgende opkræver refusion svarende til afholdte udgifter til aflønning af elever.
Fakturering
Leverandøren er forpligtet til at fakturere månedsvis bagud på baggrund af det faktiske antal ydelser leveret til den pågældende borger og den gældende timepris på disse ydelser.
Antallet af udførte ydelser, der opgøres af leverandøren, skal være opgjort i ydelseskategorier, tidsangivelser, CPR.nr., samt område, og skal til enhver tid kunne dokumenteres.
Leverandøren er forpligtet til at fremsende fakturaer til Ældreafdelingen i henhold til aftalte tidsfrister.
TIL LEVERANDØRER AF MADSERVICE
JF. LOV OM SOCIAL SERVICE OG BEKENDTGØRELSE AF 9. OKTOBER 2002 OM KVALITETSSTANDARDER OG FRIT VALG AF LEVERANDØR AF PRAKTISK OG PERSONLIG HJÆLP M.V.
Indledning
Lyngby-Taarbæk Kommunes kvalitetskrav til leverandører af madservice fremgår dels af nedenstående generelle krav til leverandører af madservice, dels af særlige kvalitetskrav i kommunens ydelsesbeskrivelse for madområdet.
Leverandøren skal ved indgåelse af kontrakt med Lyngby-Taarbæk Kommune sikre, at såvel generelle som særlige kvalitetskrav overholdes.
Madservice kan leveres med udbringning (samlet madservice) eller uden udbringning. De generelle krav til leverandøren er de samme bortset fra de krav, der vedrører udbringning (krav til transport og til personalet). Der fastsættes særskilte priskrav for madservice med og uden udbringning.
GENERELLE KRAV TIL LEVERANDØRER AF MADSERVICE
Overholdelse af gældende lovgivning m.v.
Levering af ydelser skal være i overensstemmelse med gældende love og bekendtgørelser mv.
Leverandøren skal følge visitators afgørelser om tildeling af madservice og kostform.
Leverandøren skal tegne lovpligtige og sædvanlige forsikringer, der sikrer medarbejdere, borgere, Lyngby-Taarbæk Kommune og andre mod skader og andet tab opstået ved leverandørens handlinger eller undladelser.
Ressourcer og beredskab
Leverandøren skal stille de nødvendige ressourcer til rådighed for udførelsen af opgaven.
Levering til den enkelte borger skal ske på det af visitator udmeldte tidspunkt. Første levering skal kunne ske samme dag.
Madservice kan leveres som varm mad og/eller frossen mad. Maden skal leveres på det aftalte tidspunkt hver dag (varm mad) eller hver uge (frossen mad) året rundt incl. søn- og helligdage.
Leverandøren skal have en træffetid, hvor borgeren kan foretage ekstrabestillinger og afbestilling samt rette henvendelse, hvis maden ikke leveres rettidigt. Leverandører af varm mad skal kunne træffes dagligt i et tidsrum morgen/formiddag og midt på dagen, som aftales konkret.
Leverandøren skal som minimum tilbyde borgerne et måltid på 2 retter (hoved- og biret) og med frit valg mellem 2 hovedretter, hvor egenbetalingen svarer til egenbetalingen ved valg af den kommunale leverandørs tilbud.
Leverandøren skal varetage de administrative opgaver, som er forbundet med levering af madservice, herunder opkrævning af egenbetaling hos borgerne og afregning med kommunen, jf. nedenfor.
Udbringning af mad
Leverandøren skal sikre, at transport af mad til borgere foregår efter gældende regler samt kommunens særlige kvalitetskrav i ydelsesbeskrivelsen.
Underleverandører
Anvendelse af underleverandører
Leverandøren kan, bl.a. med henblik på at sikre det nødvendige beredskab, indgå aftaler med underleverandører om levering af madservice, eller indgå aftaler med andre leverandører om fælles levering af ydelser. Leverandøren er forpligtet til at oplyse kommunen om evt. underleverandører af madservice, da oplysninger herom skal indgå i informationsmaterialet til borgerne.
Ansvar for underleverandørers ydelser
Leverandøren er solidarisk og direkte ansvarlig for, at en underleverandør lever op til de af kommunen fastsatte kvalitetskrav i samme omfang, som hvis leverandøren selv havde udført opgaven.
Krav til personale
Leverandørens medarbejderne skal opfylde de krav, der stilles i love og bekendtgørelser, og skal være kompetente til at udføre opgaverne i overensstemmelse med gældende regler og kommunens kvalitetskrav.
Medarbejdere ansat til transport af mad skal have ren straffeattest, kunne identificere sig ved legitimationskort samt tale og forstå dansk.
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøregler
Leverandøren skal i henhold til sit arbejdsgiveransvar udføre opgaverne inden for gældende arbejdsmiljøregler.
Arbejdspladsvurdering
Leverandøren skal gennemføre lovpligtige arbejdspladsvurderinger.
Personalepolitik
I det omfang leverandøren har medarbejdere ansat til madproduktion og udbringning af mad skal leverandøren tilkendegive at have eller ville indføre en skriftligt formuleret personalepolitik, som er på linie med Lyngby-Taarbæk Kommunes Personalepolitik med hensyn til principper for ligebehandling, arbejdsmiljø, integration og fastholdelse mv.
Der indgås aftale om sociale klausuler, herunder ansættelse af personer på særlige vilkår, efter ensartede principper for alle leverandører, afhængigt af ydelsernes karakter og leverandørens normering.
Deltagelse i gensidigt samarbejde
Leverandøren skal indgå i et samarbejde inden for de rammer, som fastsættes af kommunen.
Pligt til observation og meddelelse om ændringer i borgerens situation
Leverandøren har observationspligt i forhold til den enkelte borger. Det indebærer bl.a. pligt til at give meddelelse om ændringer i borgerens situation, herunder meddelelse om, at borgeren kan have behov for andre former for madservice end dem, leverandøren kan levere.
Meddelelse gives i dagtimerne til områdecentret i det område, hvor borgeren bor. Ved akutte ændringer i borgerens tilstand skal leverandøren give besked øjeblikkeligt. Uden for normal arbejdstid gives besked til Vagtcentralen for Den Kommunale Ældreomsorg.
Leverandøren skal desuden snarest muligt informere kommunens visitationskontor om ændringer i borgerens situation af betydning for den tildelte madservice.
Forvaltningsretlige hensyn
Generelt
Leverandøren er omfattet af reglerne i forvaltningslove og offentlighedsloven i forhold til de opgaver, der udføres.
Tavshedspligt
Leverandøren skal pålægge sine ansatte tilsvarende tavshedspligt, som gælder for Lyngby-Taarbæk Kommune og dens ansatte, og håndhæve pligten, også ud over kontraktens forløb. Tavshedspligten gælder også, efter en ansat er fratrådt stillingen.
Klageadgang
Leverandøren skal videregive ønskede oplysninger til Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med behandling af klager fra borgere.
Overdragelse
Accept af modtagere, som vælger leverandøren
Leverandøren skal acceptere alle borgere, der vælger den pågældende leverandør til levering af madservice, som leverandøren er godkendt til at levere.
Skift af leverandør
Ved borgerens ønske om leverandørskift skal den nye leverandør starte madservice senest 8 dage efter anmodning fra borgeren. Den hidtidige leverandør skal levere ydelserne, indtil ny leverandør begynder levering af madservice.
Opbevaring af nøgler
I hjem, hvor borgeren har behov for, at leverandøren har adgang til boligen i form af udleverede nøgler, skal leverandøren opbevare disse bag 2 låse og med en ikke genkendelig mærkning. Ved modtagelsen af nøgler skal leverandøren udlevere en kvittering herfor til borgeren. Ved tilbagelevering af nøgler skal kvitteringen returneres.
Information og data
Udveksling af information om borgere
For en overdragelse af data og information er det en betingelse, at leverandøren er godkendt af Datatilsynet i det omfang, det kræves efter persondataloven.
Informationsmateriale om leverandøren
Leverandøren skal levere relevante oplysninger til det af Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdede materiale om leverandører og orientere om evt. ændringer af betydning for materialet.
Kvalitetssikring, -udvikling og egenkontrol
Leverandørens egenkontrolprocedurer
Leverandøren skal etablere egenkontrolprocedurer i overensstemmelse med gældende love og bekendtgørelser, bl.a. bekendtgørelse nr. 352 af 30.5.2002 om egenkontrol af fødevarevirksomheder.
Kommunen er berettiget til at gennemgå og kontrollere, at leverandøren overholder de angivne procedurer.
Kommunens kontrolprocedurer
Kommunen følger op på de fastsatte mål og kvalitetskrav mindst én gang om året. I den forbindelse kan der gennemføres ændringer af kvalitetskraven og aftales andre ændringer i kontrakten med 1 måneds varsel.
Herudover foretager kommunen kontrol af maden ved hjælp af et kvalitetspanel. Kommunen kan også foretage uanmeldte besøg hos leverandøren og i borgernes hjem.
Leverandøren skal videregive ønskede oplysninger til kommunen i forbindelse med gennemførelse af kontrolprocedurer.
Sikkerhedsstillelse og økonomiske forhold
Sikkerhedsstillelse
Til sikkerhed for opfyldelse af kontrakten, herunder af de forpligtelser, der knytter sig til returneringen af opgaver i forbindelse med kontraktens ophør, uanset årsag, skal leverandøren stille en garanti på anfordringsvilkår. Garantien skal stilles af leverandørens sædvanlige pengeinstitut eller andet af Lyngby-Taarbæk Kommune godkendt finansieringsinstitut senest ved underskrift af kontrakten.
Ved kontraktens indgåelse udgør garantien 50.000 kr. Garantien reguleres efter 6 måneder og skal da udgøre 25% af gennemsnittet af omsætningen af de første 6 måneders drift.
Dokumentation for økonomiske forhold
Leverandøren skal fremsende serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og afgive tro og love erklæring i henhold til restanceloven.
Priskrav
Kommunen fastsætter priskrav mindst én gang om året i overensstemmelse med Socialministeriets regler og betaler for leveret madservice i overensstemmelse med de offentliggjorte priskrav. Ændringer træder i kraft med én måneds varsel.
Fakturering
Leverandøren skal foretage opkrævning af borgernes egenbetaling og afregning med kommunen. Der afregnes månedsvis bagud med kommunen. Antallet af udførte ydelser skal være opgjort i ydelseskategorier, tidsangivelser, CPR.nr., samt område, og skal til enhver tid kunne dokumenteres. Fakturaer sendes til Den Kommunale Madservice senest den 15. i den efterfølgende måned. Kommunen betaler inden månedens udgang, medmindre der er uoverensstemmelse om beløbet.
Kontraktens ophør
Leverandøren kan opsige kontrakten med 1 måneds varsel. Kommunen kan opsige kontrakten med 1 måneds varsel, hvis der foreligger misligholdelse hos leverandøren, uden af misligholdelsen er væsentlig. Begge parter kan hæve kontrakten med øjeblikkeligt varsel ved den anden parts væsentlige misligholdelse.
Bilagsoversigt
Bilag 1 Lyngby-Taarbæk Kommunes Ældrepolitik
Bilag 2 Ydelsesbeskrivelse for madområdet
(Kommunens kostpolitik - målsætning for forplejning af ældre på institution samt i madordningen kan rekvireres)
PERSONALEPOLITIK
Personalepolitik for Den Kommunale Ældreomsorg:
http://www.ltk.aeldreomsorgen.dk/