Hvilket behov dækker ydelsen? Støtte og/eller hjælp til personlig hjælp og pleje. Hvad er formålet med ydelsen? At støtte og/eller hjælpe en person/familie ved tab af fysiske eller psykiske færdigheder i et kortere eller længere tidsrum. At støtten og/eller hjælpen planlægges og udføres i et respektfuldt og aktivt samspil med borgeren. At borgeren bevarer og/eller genvinder den bedst mulige sundhedstilstand. At hygiejnen er sundhedsmæssig forsvarlig. At yde sundhedsfaglig vejledning og pleje. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Hjælp til personlig pleje Bad, hårvask, øvre/nedre toilette, af- og påklædning, bleskift, uridom, toiletbesøg, kateter og stomipleje, forflytning, kontrakturprofylakse (forebyggelse af lejringsskader m.m.) og andet. De enkelte opgaver kan nærmere defineres som følger: Bad: Hjælp til sengebad eller hjælp til bad på badeværelse samt fodbad. Hårvask: Vaske hår, frisering. Øvre/nedre toilette: Hjælp/støtte til øvre/nedre toilette i sengen eller på badeværelset. Mundhygiejne, hudpleje, håndpleje, pleje af negle, barbering. Af - og påklædning: Hjælpe og støtte borgeren med af - og påklædning samt evt. støttestrømpe. Toiletbesøg: Skiftning af ble, tømme kolbe eller toiletspand, hjælp til at komme på toilettet. Kateterpleje, stomipleje og poseskift. Forflytning: Hjælpe op af - og i seng/stol m.v. Andet: Dækker alle de handlinger, som hører under ydelsestypen, men som ikke findes i de ovenstående handlinger, for eksempel oprydning i forbindelse med udførelse af opgaven (sengeredning eventuelt skift af sengetøj ved akut behov, aftørring af fliser, oprydning mm). Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Ydelsens omfang? Hjælp til personlig pleje kan ydes hele døgnet ved vurderet behov. Hjælp til udfyldelse af indkøbsseddel ved vurderet behov.
Beskrivelse af ydelsen personlig pleje
Beskrivelse af ydelsen øvrige omsorgsydelser
| |
Hvilket behov dækker ydelsen? |
Støtte og/eller hjælp til omsorg/socialpædagogisk bistand. |
Hvad er formålet med ydelsen? |
Støtte og/eller hjælpe en person eller familie således, at hverdagen kan fungere. |
Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? |
Hjælp til omsorg/socialpædagogisk bistand: De enkelte opgaver kan nærmere defineres som følger: Praktiske opgaver: Støttefunktion. Støtte/igangsætte/hjælpe borgeren med praktiske opgaver. Støtte og/eller hjælp borgeren med rengøring af hjælpemidler. Særlige ydelser: Støtte og/eller hjælpe borgeren til at strukturere hverdagen. Støtte og/eller hjælpe borgeren med at skabe kontakt til pårørende, kommunale og andre offentlige myndigheder, læge og aktuelle tilbud som f.eks. værested, dagcenter, daghjem m.m.
Læse avis/breve/kort m.m. Skrive breve/kort m.m. Opgaven tilrettelægges så vidt muligt i sammenhæng med andre opgaver i hjemmet. |
Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? |
Besøget må ikke have karakter af besøgsven. |
Ydelsens omfang? |
Støtte og/eller hjælp til særlige omsorgsopgaver tildeles efter vurderet behov. |
Beskrivelse af ydelsen medicingivning
| |
Hvilket behov dækker ydelsen? |
Støtte og/eller hjælp til medicingivning/medicinindtagelse. |
Hvad er formålet med ydelsen? |
At støtte og/eller hjælpe en person i et kortere eller længere tidsrum ved tab af fysiske eller psykiske færdigheder med udgangspunkt i afgørelsen om tildeling af hjælp til medicingivning. |
Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? |
Påminde borgeren om indtagelse af medicin. Stille medicin frem som er doseret fra hospital, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller apoteket. Støtte og/eller hjælpe med indtagelse af medicin. Varig forebyggende behandling, som f.eks. ukompliceret øjendrypning. |
Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? |
Dosering af medicin. |
Ydelsens omfang? |
Hjælp til medicingivning ydes hele døgnet ved vurderet behov. |
Beskrivelse af ydelsen ernæring
| |
Hvilket behov dækker ydelsen? |
Støtte og/eller hjælp til ernæring m.m. |
Hvad er formålet med ydelsen? |
At støtte og/eller hjælpe en person/familie ved tab af fysiske og/eller psykiske færdigheder i et kortere eller længere tidsrum således, - at der sikres borgeren mulighed for at vælge en sund og ernæringsrigtig mad, - at der sikres borgeren tilstrækkelig indtagelse af væske, - at forebygge fejlernæring, og derved sikre borgerens velvære og trivsel. |
Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? |
Støtte og/eller hjælp til ernæring mm. Praktisk hjælp i forbindelse med måltider. De enkelte opgaver kan nærmere defineres som følger: - vejledning i ernæringsrigtig kost - tilberedning af morgenmad og smøre snitter - servering af mad og drikke samt hjælp til spisning - opvarmning af færdig mad. Tilberedning af mad hos terminale borgere kan undtagelsesvis tilbydes. |
Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? |
Tilberedning af varm mad (kan dog i særlige tilfælde fraviges jf. ovenstående). |
Ydelsens omfang? |
Generelt tilbydes ydelsen dagligt og/eller efter behov. Hjælp til udfyldelse af indkøbsseddel ved vurderet behov. Følgeopgaver kan være oprydning/opvask, som ligger i naturlig forlængelse af tilberedning af måltidet. Generelt henvises til madudbringningsordningen i kommunen. |