ikke logget ind | login
Fritvalgsdatabsen

Om Fritvalgsdatabasen

Formålet med Fritvalgsdatabasen er, at:

  • Give borgere, kommunale myndigheder, leverandører og andre interessenter let adgang til de offentliggjorte pris- og kvalitetskrav.
  • Registrere leverandører, der er godkendt til levering af personlig pleje og praktisk hjælp i de enkelte kommuner.
  • Lette adgangen til løbende at følge implementeringen af lovgivningen.

 Databasen består af to dele. En indberetningsdel og en søgedel.

Indberetning
I indberetningsdelen kan den kommunale myndighed indtaste de informationer, som skal offentliggøres ifølge Serviceloven. Loven opererer med fem kategorier af hjemmeplejeydelser, som den kommunale myndighed kan indberette kvalitets- og priskrav for.

De fem lovbestemte ydelseskategorier er:

  • Madservice med udbringning
  • Madservice uden udbringning
  • Personlig pleje i hverdagstimer
  • Personlig pleje på øvrige tider
  • Praktisk hjælp

Hvis den kommunale myndighed opererer med særskilte ydelser, kan den kommunale myndighed selv oprette disse.

Den kommunale myndighed skal ligeledes offentliggøre de kvalitetskrav, de stiller til leverandørerne. Det drejer sig om krav til f.eks. leveringsgaranti, uddannelse af elever og brugertilfredshed.

Kommunerne skal endvidere offentliggøre, hvilke leverandører de har godkendt og for hvilke ydelser, de har indgået kontrakt med leverandørerne, hvor (hele kommunen eller enkelte distrikter) og i hvilken periode. Endelig skal den kommunale myndighed offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af serviceydelser til plejehjem m.v.

Fritvalgsdatabasen er en mulighed for kommunerne for at offentliggøre disse oplysninger på et samlet sted, hvor der så er mulighed for at sammenligne sig med andre kommuner.

Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet en vejledning til databasens indberetningsdel. Vejledningen beskriver dels databasens struktur for på den måde at skabe overblik over de enkelte dele og dels beskriver den indberetningen trin for trin, eksemplificeret af skærmbilleder. Vejledningen kan ses her: Hjælp til indberetning

Søgning
I søgedelen kan man danne sig et overblik over de informationer, som kommunerne har indberettet. Søgedelen giver bl.a. mulighed for at danne et overblik over den enkelte kommune eller søge på tværs af kommuner eller leverandører. Der er desuden adgang til statistiske data samt en benchmarkingfunktion.

Det er også muligt at finde generelle informationer om frit valg tilpasset databasens målgrupper herunder lovgivning, publikationer, nyheder i nyhedsarkivet, hjælp til indberetning og søgning i databasen samt "ofte stillede spørgsmål", kaldet FAQ.

Opdatering af databasen
Det er de kommunale myndigheder selv, der skal vedligeholde oplysningerne i databasen. Det er Social- og Boligstyrelsen, der administrerer Fritvalgsdatabasen. Det er styrelsens målsætning, at Fritvalgsdatabasen udvikles fortløbende, så den bliver så brugervenlig som muligt. Styrelsen er derfor afhængig af tilbagemeldinger fra de kommunale indberettere samt brugerne.

 

 

 

Genveje

 

Brugertidsprocent Social- og Boligstyrelsen og KL's redskab til at udregne timepriser (BTP modellen).

Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere udbudsportalen

Få information om ældreområdet og frit valg hos Sundhedsstyrelsen.

Fritvalgsblanketten findes her på Virk.dk 

 

 

 

 

 

 

Jeg er (brugertype)

Jeg er fra (Kommune)


Social- og Boligstyrelsen | Edisonsvej 1 | 5000 Odense C | support@sbst.dk | Tilgængelighedserklæring